Af Ritzau - 20/06-17 20:52; Opdateret: 20/06-17 23:11

Hækkeløber forbedrer dansk rekord med supertidHækkeløber forbedrer dansk rekord med supertid

Andreas Martinsen vandt konkurrencen i 110 meter hæk ved Copenhagen Athletics Games i dansk rekordtid.

storybild

Andreas Martinsen satte dansk rekord i 110 meter hæk ved Copenhagen Athletics Games på Østerbro Stadion. (Billede: Scanpix/Ole Nielsen / Arkiv)

Hækkeløberen Andreas Martinsen satte tirsdag dansk rekord ved Copenhagen Athletics Games.

På distancen over 110 meter forbedrede den 26-årige Aarhus-løber sin egen rekord til 13,50 sekunder.

Dermed pillede Andreas Martinsen 11 hundrededele af et sekund af sin hidtil bedste tid, der blev sat for to år siden.

Rekordtiden rakte også til en dansk sejr på Østerbro Stadion foran den australske mester Nicolas Hough, der krydsede målstregen i tiden 13,59 sekunder.

Hassane Fofana fra Italien blev nummer tre med en tid på 13,83 sekunder.

Verdensrekorden i 110 meter hæk lyder på 12,80 sekunder og tilhører amerikaneren Aries Merritt. Rekorden blev sat for fem år siden.

En række andre danske topnavne gjorde sig også positivt bemærket på Østerbro Stadion.

19-årige Anna Emilie Møller vandt kvindernes 1500 meter løb, mens Ole Hesselbjerg sejrede i 3000 meter forhindringsløb.

På kvindernes 100 meter tog Mathilde Kramer sejren i tiden 11,60 sekunder. I kvalifikationen var Kramer endda en enkelt hundreddel af et sekund hurtigere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx