Af Ritzau - 30/04-17 20:01

Brøndby udsætter FCK-guldfest med 1-1 mod SønderjyskeBrøndby udsætter FCK-guldfest med 1-1 mod Sønderjyske

FC København kan endnu ikke fejre mesterskabet. Brøndby lever nemlig stadig efter 1-1 mod Sønderjyske søndag.

storybild

Brøndby spillede 1-1 hjemme mod Sønderjyske i Alka Superligaen. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

Brøndby var i lang tid bagud, da Sønderjyske søndag aften gæstede Brøndby Stadion i Alka Superligaens mesterskabsspil, men hjemmeholdet kom tilbage og fik 1-1.

En Sønderjyske-sejr havde betydet, at FC København var blevet danske mestre, men en guldfest må som minimum udsættes til næste runde.

Brøndby har nemlig 15 point op til FCK på førstepladsen med 15 point tilbage at spille om. Sønderjyske fik med søndagens resultat sit første point i mesterskabsspillet, hvor holdet fortsat er på sjettepladsen.

Sønderjyderne chokstartede og kom foran med 1-0 efter bare fire minutter, da Johan Absalonsen scorede på straffespark.

Brøndby styrede dog langt størstedelen af kampen og fik gevinst efter 73 minutter.

Unge Gustaf Nilsson opsnappede bolden efter en stor fejl af Sønderjyske-keeper Lukas Fernandes. Svenskeren rundede et par forsvarsspillere og trillede bolden i et tomt mål.

Sønderjyskes tidlige mål betød, at Brøndby-spillerne var frustrerede i første halvleg.

Blandt andet derfor var spillet præget af masser af nærkampe, som førte til, at dommer Michael Johansen nåede at uddele otte gule kort, inden han fløjtede til pause.

I anden halvleg sad Brøndby tungt på begivenhederne, og blandt andre Hany Mukhtar havde en stor chance, inden Gustaf Nilsson altså fik udlignet.

Kort efter udligningen havde Sønderjyskes Mikael Uhre mulighed for at score, da han bare skulle sende bolden i et tomt mål, men angriberen drejede bolden forbi.

Brøndby lever stadig i mesterskabskampen, men det kræver lutter sejre, mens FCK ikke må hente point i de sidste fem runder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx