02/01-18 22:43; Opdateret: 02/01-18 23:08

Christian Eriksen-assist grundlægger Tottenham-sejrChristian Eriksen-assist grundlægger Tottenham-sejr

Christian Eriksen lagde op til Fernando Llorentes 1-0-mål i 2-0-sejren over Swansea i Premier League.

storybild

Fernando Llorente sender Christian Eriksens frispark i mål. Reuters/Toby Melville

Swansea. Christian Eriksen lavede sin første assist i det nye år, da Tottenham tirsdag vandt med 2-0 over Swansea i Premier League.

I det 12. minut slog han et hårdt frispark ind fra siden, og den næsten to meter høje angriber Fernando Llorente headede Tottenham i front mod spanierens gamle klub. Målet burde dog have været underkendt for offside.

Først i slutminutterne blev sejren sikret, da Dele Alli gjorde det til 2-0 til Tottenham efter et oplæg af Harry Kane, der var blevet sparet i de første 67 minutter.

I anden halvleg var Tottenham igen heldig med et dommerskøn, da forsvarsspilleren Davinson Sánchez sparkede en Swansea-spiller ned på en måde, som nok havde fået de fleste dommere til at finde gult kort nummer to frem.

Tottenham-manager Mauricio Pochettino vurderede formentlig det samme, og for at undgå en udvisning udskiftede han forsvarsspilleren to minutter senere.

Christian Eriksen og Tottenham jagtede en 2-0-scoring, og danskeren var flere gange i afslutterens rolle. Han måtte dog se sine forsøg reddet af Lukasz Fabianski i Swansea-målet.

I den anden ende lå Swansea hele tiden og lurede på muligheder, og waliserne fik en stor chance i det 69. minut, da Jordan Ayew driblede uden om målmanden, men en forsvarsspiller kom i vejen.

Få sekunder senere ramte Swansea stolpen efter et hjørnespark, men tættere på point kom bundproppen ikke. I stedet sørgede Dele Alli for 2-0-målet i det 89. minut.

Swansea er fortsat sidst i Premier League, mens Tottenham med sejren rykker forbi lokalrivalen Arsenal og op på femtepladsen.

Rækkens suveræne tophold, Manchester City, smed søndag point for blot anden gang i sæsonen, men tirsdag kom holdet tilbage på sejrssporet med en sikker 3-1-sejr over Watford.

Raheem Sterling scorede allerede i kampens første minut, og det blev 2-0 på et selvmål 12 minutter senere.

Efter pausen gjorde Sergio Agüero det til 3-0, før André Gray fik lov til at pynte på resultatet.

Pierre-Emile Højbjerg spillede de første 75 minutter, da Southampton tabte 1-2 til Crystal Palace. Stillingen var 1-1, da Højbjerg forlod banen.

I London kom West Ham over nedrykningsstregen med en 2-1-sejr over West Bromwich Albion.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Signe Molde og ægtemanden har...
bt.dk
En af Danmarks rigeste familier...
bt.dk
Amalie Szigethy: Jeg har kysset med...
bt.dk
Efter store problemer: Wozniacki i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx