Af Ritzau - 02/01-17 18:54

Liverpool-manager tilbød sine spillere en fridagLiverpool-manager tilbød sine spillere en fridag

Jürgen Klopp lod det være op til spillerne selv, om de ville i aktion mod Sunderland efter den korte pause.

storybild

Liverpool-manager Jürgen Klopp er ikke tilfreds med det sammenpressede program i England. (Billede: Scanpix/Lindsey Parnaby)

Mindre end 48 timer efter Liverpool spillede topkamp mod Manchester City, mødte holdet mandag Sunderland og måtte nøjes med 2-2.

Liverpool-manager Jürgen Klopp forklarer, at han inden opgøret havde givet sine spillere muligheden for at holde kampfri i det sammenpressede program.

- Vi kan spille bedre fodbold, men jeg er ikke sikker på, man kan spille bedre med den pause.

- Jeg sagde til spillerne, at hvis nogle af dem ikke ønskede at spille kampen, ville jeg tie stille og aldrig fortælle nogen om det. Men ingen spillere kom til mig, og det er en god ting, siger Jürgen Klopp ifølge BBC.

Spillet på banen havde han ikke så mange kommentarer til.

Hans hold virkede mærket af det hårde program, og Sunderland kom til flere chancer end de to straffespark, bundholdet scorede på.

Det andet straffespark var resultat af et direkte frispark ind i muren, hvor Sadio Mané satte hånden på bolden. Det medgiver Mané, som også selv scorede et mål i kampen.

Jürgen Klopp mener dog, at frisparket, som førte til forseelsen, aldrig skulle være dømt.

- Det var ingen forseelse før frisparket, som gav det andet straffespark.

- Man har brug for en smule held, men Sunderland arbejdede også hårdt, og måske fortjente de det, siger Jürgen Klopp.

Jermain Defoe scorede på begge Sunderlands straffespark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx