11/01-18 09:42

Zidane bekræfter 2020-aftale med Real MadridZidane bekræfter 2020-aftale med Real Madrid

Zinedine Zidane og Real Madrid har det svært på banen for tiden, men alligevel har parterne forlænget aftalen.

storybild

Zinedine Zidane bekræfter, at han har forlænget sin kontrakt med Real Madrid til 2020. Scanpix/Pierre-Philippe Marcou

Madrid. Real Madrid-træner Zinedine Zidane bekræfter, at han har forlænget sin aftale med Champions League-mestrene. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Der er skrevet under, siger Zidane efter onsdagens 2-2-opgør mod Numancia i den spanske pokalturnering.

Efter en drømmestart i kongeklubben, der bød på otte trofæer af ti mulige, har der i denne sæson i den bedste spanske række været længere mellem snapsene for den stolte fodboldklub.

Real Madrid ligger nummer fire i Primera Division og har hele 16 point op til rivalerne FC Barcelona på førstepladsen.

Hovedstadsklubben er kendt for sine store ambitioner, og trænerne er kommet og gået i en lind strøm gennem årene, når resultaterne ikke har flasket sig.

Det ved Zidane, og han mener ikke, at kontraktforlængelsen er et udtryk for, at han sidder sikkert i sædet.

- Jeg ved, hvordan det er, og selv med den nye kontrakt ændrer det sig ikke, siger den 45-årige franskmand.

Den franske træner spillede for Real Madrid fra 2001 til 2006, hvor han indstillede karrieren.

Zidane overtog jobbet efter Carlo Ancelotti i januar 2016, og den nye kontrakt løber til 2020.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gitte brugte to timer på at køre 200...
bt.dk
'En pizza nr. 15 og en Coke Zero,'...
bt.dk
Skype-milliardær sender robotter på...
bt.dk
Lagde du mærke til denne detalje til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx