Af Ritzau - 25/12-16 17:38

Barcelona-træner sår tvivl om fremtidenBarcelona-træner sår tvivl om fremtiden

Trænerjobbet i FC Barcelona er så krævende, at Luis Enrique tøver med at forlænge sin kontrakt.

storybild

Luis Enrique kom til FC Barcelona i 2014. Hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2017. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Cesar Manso)

FC Barcelona-træner Luis Enrique har endnu ikke besluttet sig for, om hans fremtid fortsat er i den spanske storklub.

Til sommer udløber 46-årige Enriques kontrakt med Barcelona, og der er meget, som skal tænkes igennem, før han er parat til at sætte sin signatur på en forlængelse.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har det bedste hold, arbejder i den bedste klub og har de bedste spillere.

- Men det er også et job, som kræver rigtig meget af mig, og det er en negativ faktor, som jeg må tage med i beregningen, når jeg skal vurdere den videre vej, siger Luis Enrique til Barca TV.

Han ser det ikke som en mulighed at blive træner i en anden klub.

- Jeg har fortsat tid til at finde ud af det. Klubben står bag mig, siger Enrique.

FC Barcelona vandt i Luis Enriques første sæson i 2014/15 den spanske liga og pokalturnering samt Champions League. I øjeblikket indtager Barcelona andenpladsen i den spanske liga bag rivalen Real Madrid.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx