Af Ritzau - 29/09-16 15:50

Superliga-profil erkender massivt pillemisbrugSuperliga-profil erkender massivt pillemisbrug

Lyngbys Martin Ørnskov fortæller i en ny bog om et misbrug af gigtmedicin, da han spillede for Brøndby.

storybild

Lyngbys Martin Ørnskov brugte giftpiller til at holde smerter væk, da han spillede i Brøndby, fortæller han i en ny bog. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den tidligere Brøndby-spiller Martin Ørnskov beretter i en ny bog om et massivt brug af gigtpiller, skriver Politiken.

Den nuværende Lyngby-spiller blev hentet til Brøndby i sommeren 2013, hvor han skulle være med til at ændre resultaterne i klubben.

Martin Ørnskov pådrog sig dog en række småskader, og i den periode proppede han sig med gigtpiller.

- I den periode havde jeg konstant en pose gigtpiller i lommen, hvis nu jeg lige trængte til lidt smertestillende, og havde gemt små lagre strategiske steder i mit hus, så jeg ikke skulle humpe for langt omkring efter dem, fortæller Martin Ørnskov ifølge Politiken i bogen Rebellerne, der er skrevet af journalist og forfatter Søren Sorgenfri.

Martin Ørnskov beretter også om, at han bedøvede sig selv med pillerne, så han blev svimmel.

- Jeg var høj i en superligakamp, og hele første halvleg foregik i slowmotion. Det var som at spille i vand, fortæller Martin Ørnskov.

For nogle måneder siden fortalte den tidligere Brøndby-spiller og landsholdsprofil Daniel Agger til Jyllands-Posten om et lignende misbrug af gigtmedicin.

Team Danmark-lægen Thøger Persson Krogh siger til Politiken, at for elitesportsudøvere kan en høj dosis særligt være skadende.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx