Af Ritzau - 26/03-17 22:52

Robert Lewandowski tordner suveræne Polen på VM-kursRobert Lewandowski tordner suveræne Polen på VM-kurs

Polen har lagt sig markant i spidsen af Danmarks VM-gruppe, mens ny landstræner intet hjalp for Norge.

storybild

Robert Lewandowski viste klassen med en scoring på et direkte frispark, da Polen besejrede Montenegro i Danmarks VM-gruppe. (Billede: Reuters/Stevo Vasiljevic)

Polen så længe ud til at snuble i Montenegro, men otte minutter før tid sikrede Lukasz Piszczek polakkerne en 2-1-sejr.

Dermed topper Polen suverænt Danmarks VM-gruppe med 13 point, selv om det holdt hårdt.

Piotr Zielinski var tæt på efter den halve time for Polen, men Montenegro formåede at holde modstanderen væk fra scoringer i de første 40 minutter.

Så gik den heller ikke længere, da et direkte frispark til Polen blev omsat til en 1-0-føring af Bayern München-stjernen Robert Lewandowski.

Første halvleg bød på tre gule kort til Montenegro, der kæmpede for at holde sig inde i opgøret kampen igennem.

Efter en times spil gav det bonus. Et indlæg snød fuldstændig de polske markeringer, og Stefan Mugosa headede Montenegro på 1-1.

Med otte minutter igen blev Lukasz Piszczek spillet helt fri, og Borussia Dortmund-spilleren lobbede bolden over Montenegros udfarende keeper og sikrede Polen sejren.

Montenegro og Danmark følger efter Polen med syv point hver.

For Norge fortsatte nedturen i VM-kvalifikationen trods ny landstræner i skikkelse af svenskeren Lars Lagerbäck.

Norge tabte 0-2 ude til Nordirland og ligger håbløst næstsidst i gruppe C.

Lagerbäck havde dårligt sat sig på sin plads, før Norge var bagud efter blot halvandet minut.

Det norske forsvar var slet ikke på plads, og markeringen af Jamie Ward var alt for slap. Det udnyttede Ward til at dreje rundt og brage bolden i mål til nordirsk 1-0-føring.

En halv time senere var den gal igen i det hullede norske forsvar.

En simpel stikning, og Conor Washington var alene igennem og øgede til slutresultatet 2-0.

I gruppe F spillede Slovakiet sig på andenpladsen efter England med en 3-1-sejr ude over Malta. Her scorede FC Københavns Jan Gregus til 2-1, da han trykkede af et godt stykke uden for feltet.

Skotland vandt hjemme 1-0 over Slovenien i gruppe F.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx