Af Ritzau - 11/03-17 10:55

Håndboldmestre må sende fysioterapeut på mål i CL-gyserHåndboldmestre må sende fysioterapeut på mål i CL-gyser

Bjerringbro-Silkeborgs 45-årige fysioterapeut, Tom Jensen, risikerer at komme på banen mod Schaffhausen.

storybild

Bjerringbro-Silkeborgs cheftræner, Peter Bredsdorff-Larsen, har taget holdets fysioterapeut Tom Jensen med som målmandsgardering før kamp i Champions League. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Bjerringbro-Silkeborg er blevet ramt af en skade på målmandsposten før søndagens mulige Champions League-gyser.

BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen kan ikke gøre brug af Sebastian Frandsen mod schweiziske Kadetten Schaffhausen.

Derfor er holdets 45-årige fysioterapeut, den tidligere målmand Tom Jensen, udtaget til hjemmekampen som gardering for Søren Rasmussen.

- Det er klart, at det er en enormt ærgerlig situation, at vi ikke har vores to målmænd til rådighed, siger Bredsdorff-Larsen.

Tom Jensen har en lang karriere som topmålmand bag sig, men planen er, at Søren Rasmussen spiller så meget som muligt i opgøret, der sandsynligvis kan sende BSV i ottendedelsfinalerne.

- Det er klart.

- Søren har mange gange stået hele kampe, så det er en rutineret målmand, der sagtens kan håndtere den situation.

- For holdet er det en utrolig ærgerlig skade, for det er klart bedre at have to målmænd, siger BSV-træneren.

Spørgsmål: Får situationen betydning for jeres muligheder?

- Det er svært at sige. Vi spiller kampen med Schaffhausen for at vinde og komme videre.

- Vi har en mellemregning i aften, hvor Barcelona møder Wisla Plock, men ellers er planen at komme med alt, hvad vi har - det vil sige Søren Rasmussen og Tom Jensen på mål, siger Bredsdorff-Larsen.

Hvis BSV skal nå ottendedelsfinalerne i Champions League kræver det, at Barcelona lørdag aften slår polske Wisla Plock. Derudover skal BSV søndag selv gøre arbejdet færdigt med en sejr.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx