Af Ritzau - 21/12-16 11:14; Opdateret: 21/12-16 11:30

Tysk danskerklub smider træneren på portenTysk danskerklub smider træneren på porten

Borussia Mönchengladbach med to danskere på holdet har fyret cheftræner André Schubert.

storybild

André Schubert er fortid i Borussia Mönchengladbach. Dermed skal Andreas Christensen og Jannik Vestergaard have ny træner. (Billede: Scanpix/Josep Lago)

Den tyske fodboldklub Borussia Mönchengladbach har onsdag fyret cheftræner André Schubert efter en periode med skuffende resultater.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

I klubben spiller de to danske landsholdsspillere Andreas Christensen og Jannik Vestergaard.

- Vi har haft adskillige samtaler de seneste dage, analyseret vores præstationer på banen og diskuteret en masse ting, lyder det fra sportsdirektør Max Eberl på hjemmesiden.

- Sammen med André er vi nået frem til den konklusion, at det er bedst for begge parter at stoppe vores samarbejde.

Borussia Mönchengladbach har været inde i en skuffende periode, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr i Bundesligaen i de seneste 11 kampe.

Senest gik det galt tirsdag aften, da holdet på hjemmebane tabte 1-2 til Wolfsburg.

De dårlige resultater har sendt danskerklubben ned på 14.-pladsen i ligaen, hvor man nu flirter med nedrykningsstregen.

I sidste sæson endte holdet på fjerdepladsen i Bundesligaen og kvalificerede sig til Champions League, og alt virkede til at køre på skinner for Schubert og holdet.

Det førte til, at klubben forlængede kontrakten med træneren så sent som i slutningen af september, men onsdag blev den kontrakt altså revet over.

Klubben skal nu på jagt efter en afløser, som kan få holdet på ret kurs igen.

På den anden side af nytår venter anden halvdel af Bundesligaen, den tyske pokalturnering samt Europa League, hvor man møder Fiorentina.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Slut med smøger på stranden: Her...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Jørgen Olsen er med i beskidt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx