23/10-17 09:08

Klopp om værste statistik siden 1964: Det er sindssygtKlopp om værste statistik siden 1964: Det er sindssygt

Liverpool-manager Jürgen Klopp gider ikke at snakke om top-4 i Premier League, så længe målene rasler ind.

storybild

Liverpool-manager Jürgen Klopp, som her krammer Tottenhams Harry Kane, kræver bedre forsvarsspil i de kommende kampe. Scanpix/Ian Kington

Liverpool. Det var et smertefuldt 1-4-nederlag ude til Tottenham, som Liverpool indkasserede søndag aften i Premier League.

Liverpool er raslet ned på en skuffende niendeplads i tabellen med blot 13 point efter ni kampe. Manchester City fører den bedste engelske fodboldrække med 25 point efter ni kampe.

Samtidig har Liverpools forsvar præsteret historisk dårligt ved at lade 16 mål gå ind. Det er det højeste antal mål siden 1964.

- Vi behøver ikke at snakke om top-4. Vi er nummer ni. Vi har den værste statistik siden 1964. Jeg kan ikke tro det. Vi er, hvor vi er, og vi fortjener det.

- Vi er nødt til at bevise, vi er bedre forsvarsspillere, end vi viste mod Tottenham, siger Liverpool-manager Jürgen Klopp ifølge AFP.

Især tre kampe i sæsonen har været årsag til de mange mål, der er gået ind hos Liverpool.

- Vi har haft tre utroligt målrige kampe med 3-3 mod Watford, 0-5 mod City og 1-4 mod Tottenham. Det er alene 12 mål, vi har indkasseret i de kampe. Det er sindssygt, siger Klopp.

Liverpool-stopperen Dejan Lovren begik en stor fejl ved Tottenhams 2-0-mål og blev flået ud efter en halv time.

Men Klopp forsvarer kroaten og er sikker på, at Liverpools forsvarsspillere generelt har evnerne til at levere bedre.

- Hvis de ikke havde evnerne, så ville de ikke være med i truppen.

- Den eneste måde at løse det på er at forblive stærke og arbejde på det. Jeg kan ikke løse det her, men vi vil løse det.

- Det er en åben kamp. Hvem viser mig, at han vil spille? Hvem viser mig, at han er parat til at handle? Vi er nødt til at reagere på dette. Vi har ikke ret til andet, mener Klopp.

Med søndagens sejr er Tottenham placeret på tredjepladsen side om side med Manchester United. Begge hold har 20 point efter ni spillerunder.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx