Af Ritzau - 09/01-17 19:47; Opdateret: 09/01-17 20:10

Fifa kårer Claudio Ranieri som årets trænerFifa kårer Claudio Ranieri som årets træner

Leicesters sensationelle mesterskab sikrede mandag Claudio Ranieri titlen som årets træner i verden.

storybild

Leicester-manager Claudio Ranieri slog Zinedine Zidane og Fernando Santos i kampen om at blive årets træner i verden. (Billede: Reuters/Anthony Devlin)

Årets fodboldtræner i 2016 var Leicester-manager Claudio Ranieri.

Mandag blev den italienske manager kåret til årets træner, da Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) holdt prisuddelingsshow.

Ranieri vandt prisen foran Portugals EM-vindende landstræner Fernando Santos og Real Madrids Champions League-triumfator Zinedine Zidane.

Den erfarne italiener overtog i sommeren 2015 Premier League-klubben Leicester City, som med en utrolig slutspurt sæsonen forinden havde afværget nedrykning.

Alligevel var holdet med Kasper Schmeichel i målet blandt favoritterne til at rykke ned igen i 2015/2016-sæsonen, men efter en sensationel sæson endte Leicester som engelsk mester.

Præstationen i en af verdens bedste ligaer gav genlyd i hele fodboldverdenen, og Fifa anerkendte mandag Ranieri for resultatet med prisen som årets træner.

Titlen som årets kvindelige træner gik til den tyske landstræner Silvia Neid.

Årets hold 2016 blev også kåret ved prisuddelingen, og her var der tung dominans fra Real Madrid og FC Barcelona. Holdet ser ud som følger:

Manuel Neuer (Bayern München/Tyskland)

Dani Alves (Juventus/Brasilien)

Gerard Pique (FC Barcelona/Spanien)

Sergio Ramos (Real Madrid/Spanien)

Marcelo (Real Madrid/Brasilien)

Toni Kroos (Real Madrid/Tyskland)

Luka Modric (Real Madrid/Kroatien)

Andrés Iniesta (FC Barcelona/Spanien)

Lionel Messi (FC Barcelona/Argentina)

Luis Suarez (FC Barcelona/Uruguay)

Cristiano Ronaldo (Real Madrid/Portugal)

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx