Af Ritzau - 17/12-16 16:21

Østrigsk skiløber overrasker alle favoritterneØstrigsk skiløber overrasker alle favoritterne

Syv år efter sin debut på World Cuppen landede 27-årige Max Franz sin første sejr.

storybild

Max Franz var hurtigst af alle, da østrigeren lørdag vandt styrtløbskonkurrencen i Val Gardena. (Billede: Scanpix/Alberto Pizzoli)

Den østrigske skiløber Max Franz sørgede lørdag for en gedigen overraskelse i World Cuppen.

Længe så det ud til, at norske Aksel Lund Svindal skulle sikre sig sejren i herrernes styrtløb i italienske Val Gardena, men det fik den 27-årige østriger lavet om på.

Trods en fejl var Svindal hurtigste mand af alle, da favoritterne var færdige. Ingen havde regnet med, at Max Franz med et af de senere startnumre skulle ende blandt de hurtigste.

Svindals tid blev overgået med 0,04 sekunder, og så var østrigerens første sejr på World Cuppen en realitet. Amerikanske Steven Nyman blev treer.

Max Franz blev spået en lovende karriere, da han debuterede på World Cuppen i 2009, men kun to gange var det lykkedes ham at nå en podieplacering før lørdagens triumf.

Østrig, der har tradition for at fostre nogle af verdens bedste skiløbere, fik samtidig den første styrtløbssejr i World Cup-sammenhæng i 21 måneder.

Aksel Lund Svindal er nummer et i den samlede stilling i styrtløbernes World Cup.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx