Af Ritzau - 14/01-17 22:40

Landin: Det tætte program ramte niveauet til sidstLandin: Det tætte program ramte niveauet til sidst

To kampe inden for 24 timer var med til at mørne det danske hold i slutningen af kampen mod Egypten ved VM.

storybild

Niklas Landin mener, at den lunkne danske afslutning på kampen mod Egypten skyldtes træthed. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Det danske angreb drev fuldstændig gæk med Egypten i første halvleg af VM-mødet lørdag, og Danmark tog en solid føring på 21-15 med til pausen trods en lidt skrantende defensiv.

Efter pausen faldt det danske angrebsspil dog i niveau, så sejren blev holdt på en margin på syv mål, og her spillede træthed en rolle, mener holdets anfører, målvogter Niklas Landin.

- Vi sad egentlig på kampen, selv om vi havde store problemer især defensivt, lyder det fra Niklas Landin til TV2 efter kampen.

- Jeg tror sagtens, vi kunne mærke i benene, at vi har spillet inden for 24 timer, og derfor kunne vi ikke lukke denne her kamp, som vi nu engang gerne ville.

Lillebror Magnus Landin, som er slutrundedebutant, var en af de spillere, som holdt et højt niveau, da han kom ind efter pausen. Han er tilfreds med de to halvlege, han indtil videre har fået ved VM.

- Der er selvfølgelig altid fejl med. Men jeg har været rimelig godt kørende i de to halvlege og har fået masser at arbejde med, og så er det altid lettere, siger han til TV2.

Den yngre Landin-bror sluttede med fire mål på fem forsøg i kampen mod Egypten.

Hans præstationer i de to første kampe får da også det blå stempel af storebror.

- Han er gået meget kold, kynisk og cool ind til opgaven, og det skal han bare fortsætte med, lyder det fra Niklas Landin.

Danmarks næste gruppekamp bliver mandag aften mod naboerne fra Sverige.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx