Af Ritzau - 30/12-16 07:31

Frans Nielsen assisterer i Detroit-sejr i NHLFrans Nielsen assisterer i Detroit-sejr i NHL

Den danske spiller var med i oplægget til Detroit Red Wings føringsmål, da Ottawa Senators blev besejret.

storybild

Frans Nielsen assisterede, da Detroit Red Wings vandt i NHL. (Billede: Scanpix/Jana Chytilova/freestyle Photo)

Frans Nielsen blev noteret for et enkelt point, da Detroit Red Wings natten til fredag ude besejrede Ottawa Senators 3-2 efter forlænget spilletid i NHL.

Frans Nielsen assisterede ved gæsternes første scoring, som blev sat ind af Thomas Vanek efter lidt under fem minutters spil.

Dermed blev danskeren noteret for sin assist nummer 11 i sæsonen indtil nu, hvor Frans Nielsen har lavet 19 point.

Hjemmeholdet fik udlignet i første periode og kom også foran 2-1, før gæsterne fik udlignet.

I overtiden afgjorde Anthony Mantha opgøret med sin scoring efter et minut.

Frans Nielsen fik lidt over 20 minutter på isen, og Detroit hentede sejr nummer 16 i sæsonen i foreløbigt 36 kampe.

Washington Capitals tabte hjemme 1-2 efter straffeslag i et opgør, hvor Lars Eller ikke blev noteret for point, i de næsten 17 minutters istid danskeren fik.

Det samme gjaldt for Nikolaj Ehlers, som sammen med Winnipeg Jets tabte 3-5 til Columbus Blue Jackets.

Her måtte Ehlers en tur i straffeboksen i anden periode.

Toronto Maple Leafs var på besøg hos Tampa Bay Lightning, og her blev det til en 3-2-sejr i et opgør, hvor den danske keeper Frederik Andersen fik en friaften og overlod målet til Antoine Bibeau.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx