Mogensen var bedre end Mikkel... synes hanMogensen var bedre end Mikkel... synes han

Thomas Mogensen så godt, at han burde have været kampens spiller frem for Mikkel Hansen... mener han selv.

storybild

Mikkel Hansen og Thomas Mogensen krammede efter sejren over Ungarn mandag aften. Men Hansen fik noget, Mogensen ville have. (Billede: Polfoto/JENS DRESLING)

- Mikkel kunne godt give mig den kampens spiller-ting der.

Det er sagt med et smil af Thomas Mogensen, men det er også sagt med en 'jeg var god i dag'-tone i stemmen.

Wilbek: Vi kom aldrig op at ringe
Wilbek: Vi kom aldrig op at ringe

Mod Ungarn mandag aften var den vævre Flensburg-Handewitt-playmaker god. Rigtigt god. Han scorede på fem ud af seks forsøg, og derfor kunne han ikke helt forstå, at Mikkel Hansen, der skulle bruge ti forsøg til at score samme antal mål, blev kåret til kampens bedste dansker af EHF.

Men fred være med det. Mogensen er glad for, at han fik de 45 minutter, som han fik. Spilletiden i den ene kamp udgør mere end en tredjedel af, hvad han har fået ved hele EM, der er fem kampe gammelt.

Casper U.: Vi skylder publikum mere
Casper U.: Vi skylder publikum mere

- Jeg håbede og troede på, at jeg kunne få mine minutter i dag, hvis jeg kunne gribe chancen, og det synes jeg, at jeg gjorde. Jeg fik bevist, at de kan stole på mig, og så må vi se, hvad der sker længere i turneringen, siger Thomas Mogensen.

- Jeg har sagt hele tiden, at jeg nyder at spille derinde, og så må han (Ulrik Wilbek, red.) vurdere, hvor lang tid, det skal være, siger han.

I første omgang venter en kamp mod Island, hvor Danmark ikke har noget at spille for, fordi holdet er kvalificeret til semifinalerne. Derfor har landstræneren bebudet, at han vil spare på de mest belastede spillere.

SÅDAN! Danmark er på guldkurs ved EM
SÅDAN! Danmark er på guldkurs ved EM

En af dem er Thomas Mogensen ikke.

- Jeg føler mig ikke totalt presset vil jeg sige, men jeg er da mere træt i dag, end jeg var efter nogle af de andre kampe. Det var fedt at få lov til at spille mere i dag, og så var det rart at få vist, at man er der. Det kan godt mangle lidt, når man bare spillere ti-tyve minutter en gang imellem, siger han.

I semifinalen venter så nummer to den anden mellemrunde, som Frankrig ser ud til at vinde. Dernæst ligner Kroatien favorit til at følge trop, men kan snuble Polen eller Sverige videre.

Slukøret islænding trods sejr: Vi går næppe videre
Slukøret islænding trods sejr: Vi går næppe videre

- Det er mig lidt ligegyldigt, hvem det bliver. Der kommer et fantastisk hold på den anden siden, så det er ikke sådan, at jeg står og siger, at det ene er bedre for os end den anden. Vi får en fantastisk modstander, og det bliver fantastisk at få lov til at spille en kamp i egen hal, siger Mogensen.

Island-kampen er onsdag klokken 20.30. Sendes på TV2.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx