Af Ritzau - 05/05-17 06:46

Målnærig VM-veteran venter på en hot stimeMålnærig VM-veteran venter på en hot stime

Morten Madsen har haft en usædvanlig målfattig sæson i sin svenske klub og kæmper for at genfinde farligheden.

storybild

Ved VM sidste år sørgede Morten Madsen for den vigtige udligning mod Tjekkiet, men siden har han haft svært ved at få pucken i kassen. (Billede: Reuters/Grigory Dukor)

Ved VM sidste år sørgede Morten Madsen for en ultravigtig scoring, da han udlignede til 1-1 i kampen mod stormagten Tjekkiet. Men siden jubeldagene i Moskva har det knebet med målfarligheden for rutinerede Madsen.

Forwarden blev i den forgangne sæson noteret for sølle et mål i 52 kampe for den svenske eliteserieklub Karlskrona, hvor han ellers var kaptajn og nøglespiller.

Det er helt usædvanlige målmagre tal for en mand, som i de seneste syv sæsoner i svensk og tysk ishockey har scoret et tocifret antal mål hvert år.

- Det skyldes primært ineffektivitet, men jeg har også haft en anden og meget mere defensiv rolle, end jeg plejer.

- Det er frustrerende, når man taber, for så har man ikke hjulpet holdet. Min filosofi har altid været, at så længe vi vinder, er det lige meget, om jeg har scoret, siger Morten Madsen.

Den 30-årige forward vendte inden sidste sæson tilbage til svensk ishockey efter tre år i Hamburg Freezers, og ser man bort fra den mangelfulde målhøst, har det været et vellykket gensyn, mener han selv.

- Hvis man ser på andre statistikker end lige mål, så har det faktisk været en rigtig god sæson. Vi klarede os forholdsvis godt, og eftersom jeg var kaptajn, føler jeg mig som en del af det, siger Morten Madsen.

Han står foran sit 12. VM med det danske landshold, hvor han i årevis har været en af de bærende kræfter.

Derfor skal der også snart gang i målscoringen for manden, der har scoret ti gange i VM-sammenhæng.

- Det er noget, jeg skal arbejde på, for det kommer ikke af sig selv. Jeg har været i træningslejren i seks uger efterhånden, så forhåbentlig har jeg fået skudt effektiviteten lidt i vejret.

- Målene kommer og går, og nogle gange kommer man ind i en hot stime, siger Morten Madsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx