Af Ritzau - 25/06-17 20:21; Opdateret: 25/06-17 21:47

Kevin efter sæsonens bedste grandprix: - Jeg er helt sindssygt oppe at køreKevin efter sæsonens bedste grandprix: - Jeg er helt sindssygt oppe at køre

Kevin Magnussen holdt sig ude af problemer under søndagens Formel 1-løb, og det gav ham en flot syvendeplads.

storybild

Kevin Magnussen kørte søndag sin Haas-racer til en syvendeplads i Baku ved det aserbajdsjanske grandprix, der havde masser af drama at byde på. (Billede: Scanpix)

Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen var glad, efter han søndag havde taget en syvendeplads i det aserbajdsjanske grandprix, som han betegner som det sværeste løb under dette års VM i Formel-1.

- Jeg er helt sindssygt oppe at køre. Det er teamet også. Vi er den på sværeste bane i år for os og får en syver med hjem. Det er ikke dårligt, siger han efter løbet til Ekstra Bladet.

- Ingen havde forventet det her. Jeg lå treer på et tidspunkt, og jeg kunne slet ikke fatte det. Min ingeniør Giuliano nærmest stammede over radioen: "Du ligger treer", tilføjer han.

Men på trods af at han på et tidspunkt snuste til podiet, så er han godt tilfreds med sin syvendeplads.

Søndagens løb var usædvanligt dramatisk, og det havde nærmest alt, som et løb kan have. Påkørsler, rivaliseringer, overhalinger og rødt flag var blot nogle af ingredienserne i søndagens løb i Baku.

- Det var et skørt løb med alle de safetycars og det røde flag. Der skete så meget. Jeg holdt mig ude af problemer, og balancen i bilen var god, siger Magnussen.

Danskeren fortæller, at han var meget bevidst om, hvordan han kørte sin Haas-racer under de krævende forhold, som det aserbajdsjanske grandprix havde at byde på.

- Jeg synes, jeg kørte aggressivt, når jeg skulle, men tog ikke nogen unødvendige chancer. Det, der var farligst i dag, var at presse den for meget. Laver du en lille fejl, skal du ud og lave en U-vending eller ender i væggen.

Magnussen fik seks point for sin syvendeplads, og han ligger nummer 13 i det samlede klassement.

Søndagens vinder i Baku blev Daniel Ricciardo fra Red Bull Racing. Samlet er det stadig Sebastian Vettel (Ferrari), der fører VM, mens Lewis Hamilton (Mercedes) ligger nummer to.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx