Af Ritzau - 30/04-17 19:06

Wildcard fuldender perfekt uge med triumf i StuttgartWildcard fuldender perfekt uge med triumf i Stuttgart

Verdensranglistens nummer 49, Laura Siegemund, fik wildcard og strøg til tops i tennisturneringen i Stuttgart.

storybild

Laura Siegemund slog Kristina Mladenovic i finalen i Stuttgart og tog karrierens anden turneringssejr på WTA Touren. (Billede: Scanpix/Thomas Kienzle)

For et år siden tabte hun finalen i Stuttgart, men søndag tog Laura Siegemund revanche.

Den 29-årige tyske tennisspiller vandt overraskende WTA-turneringen med en finalesejr i tre sæt over den franske favorit, Kristina Mladenovic.

Med sejren på 6-1, 2-6 og 7-6 kan Siegemund samtidig køre fra Stuttgart med små 800.000 kroner og en spritny sportsvogn fra turneringssponsoren Porsche.

Selv om Siegmund nåede finalen i 2016, hvor hun tabte til landsmanden Angelique Kerber, så er hun ikke det helt store navn på kvindernes tennis-tour.

Arrangørerne måtte derfor give verdensranglistens nummer 49 et wildcard for at få hende med i turneringen i år, og det har har de sikkert ikke fortrudt.

På vej mod finalen har Laura Siegemund elimineret den ene favorit efter den anden. Forud for søndagens triumf har hun blandt andre besejret Svetlana Kuznetsova, Karolína Plísková og Simona Halep.

Det er Siegemunds anden turneringssejr i karrieren. Sidste år vandt hun i svenske Båstad.

Turneringen i Stuttgart har fået ekstra stor bevågenhed på grund af den russiske stjerne Maria Sharapovas comeback efter 15 måneders dopingkarantæne.

Sharapova nåede semifinalen, hvor hun blev stoppet af Kristina Mladenovic.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx