26/04-18 20:24; Opdateret: 26/04-18 20:52

Brøndby besejrer FCM og booker billet til pokalfinaleBrøndby besejrer FCM og booker billet til pokalfinale

Brøndby vandt 3-1 over FC Midtjylland og er klar til finalen i DBU Pokalen. Brøndby møder Silkeborg i finalen.

storybild

Brøndbys Kamil Wilczek (til venstre), Simon Tibbling (til højre) og Teemu Pukki var med til at besejre FC Midtjylland i torsdagens pokalsemifinale. Scanpix/Claus Bech

Brøndby. FC Midtjylland har generelt ikke haft det godt med de interne opgør mod Brøndby i denne sæson.

Torsdag vandt Brøndby for fjerde gang i træk over FCM, da fodboldrivalerne tørnede sammen i semifinalen i DBU Pokalen.

Brøndby vandt denne gang på hjemmebane med 3-1. De øvrige sejre har alle fundet sted i Superligaen.

Angriberen Kamil Wilczek bragte Brøndby foran allerede efter 26 sekunder.

FCM-stopperen Kian Hansen tacklede uheldigt bolden hen til Wilczek, som satte 1-0-målet sikkert ind ved fjerneste stolpe.

FCM-defensiven vaklede endnu en gang efter et kvarter. FCM's midtbanespiller Tim Sparv mistede bolden, og så kunne Brøndby-angriberen Teemu Pukki kort efter fordoble føringen.

Brøndby dominerede kampen i første halvleg, mens FCM hele tiden haltede et skridt bagefter.

Pukki havde to chancer mere for at bringe Brøndby yderligere foran, men der blev ikke scoret mere før pausen.

FCM kom bedre med fra starten af anden halvleg, og det lignede pludselig en fodboldkamp mellem to jævnbyrdige mandskaber.

Tre minutter inde i anden halvleg reducerede FCM til 1-2 ved norske Gustav Wikheim, som hamrede bolden op i nettaget.

Tættere på kom FCM dog ikke. I stedet scorede Wilczek til 3-1 efter 65 minutter.

FCM følte sig kort inden Brøndbys 3-1-mål bortdømt, da Marc Dal Hende appellerede for et frispark.

Dal Hende faldt til jorden, da FCM-backen i to omgange blev skubbet i ryggen af Brøndby-anfører Johan Larsson, men dommerens fløjte forblev tavs, og Brøndby fik i stedet indkast i situationen.

Ti minutter senere fik Dal Hende rødt kort, da han modtog sit andet gule kort for en forseelse mod Pukki. Dermed skal Dal Hende afsone karantæne i Superligaen.

Brøndby skal møde Silkeborg i finalen, der spilles Kristi himmelfartsdag 10. maj i Parken i København.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dronningens nære veninde har fulgt...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx