01/02-14 17:41

Bayerns konkurrent tæt på nyt pointtabBayerns konkurrent tæt på nyt pointtab

Leverkusen vandt 2-1 hjemme mod VfB Stuttgart lørdag eftermiddag, men det holdt hårdt.

storybild

Leverkusen vandt 2-1 hjemme mod VfB Stuttgart lørdag eftermiddag, men det holdt hårdt. (Billede: Polfoto)

Bundesligaens nummer to Bayer Leverkusen har det svært for tiden.

Holdet har tabt tre kampe i træk, og lørdag holdt det meget hårdt med at besejre VfB Stuttgart, som ellers kæmper lidt i tabellens nederste del.

Leverkusen vandt 2-1 efter en sen scoring af Eren Derdiyok.

Danskere i Bundesligaen: Værsgo Bayern!
Danskere i Bundesligaen: Værsgo Bayern!

Det var Stuttgarts Moritz Leitner, som bragte gæsterne foran efter 12 minutters spil. Leitner scorede med venstrebenet efter et hjørnespark.

Stefan Kiessling udlignede for hjemmeholdet midtvejs i første halvleg.

Derefter troede de fleste nok, at kampen ville ende uafgjort, men 10 minutter før tid afgjorde Eren Derdiyok kampen med et fint hovedstød i straffesparksfeltet. Derdiyok headede boden nedad og scorede sikkert til 2-1.

Stuttgarts Vedad Ibisevic burde faktisk have udlignet til 2-2 få minutter senere, men sparkede desværre for gæsterne forbi målet.

LISTE: Her er de rigeste fodboldklubber
LISTE: Her er de rigeste fodboldklubber

Med William Kvists lejeaftale med Fulham, er Stuttgart nu uden dansk islæt i startopstillingen. Det var flere af de øvrige danskerklubber også denne lørdag.

Som i sidste weekend, var hverken Niki Zimling eller Bo Svensson med hos Mainz 05. Holdet vandt hjemme med 2-0 over SC Freiburg. Joo-Ho Park scorede for Mainz midt i første halvleg, mens Ja-Cheol Koo øgede til 2-0 kort før tid.

Jannik Vestergaard fik kun meget lidt spilletid, da Hoffenheim hjemme besejrede kriseramte Hamburger SV med 3-0. Den danske forsvarsspiller blev skiftet ind i overtiden.

Ikke længere Messi: Ronaldo vinder guldbolden
Ikke længere Messi: Ronaldo vinder guldbolden

Schalke 04 vandt hjemme 2-1 over sin værste konkurrent Wolfsburg. Med den sejr overtager Schalke fjerdepladsen fra Borussia Münchengladbach, som senere lørdag skal møde Hannover 96 ude.

I et opgør om pladserne midt i tabellen vandt Augsburg hjemme med 3-1 over Werder Bremen.

Bundesligaens suveræne førerhold, Bayern München, møder søndag Eintracht Frankfurt hjemme. Her kan sydtyskerne genskabe en føring på 13 point i Bundesligaen.

LÆS OGSÅ: Bayern betaler for tilhængeres billetter

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx