Af - 14/05-14 07:00

Landsholds-Würtz har droppet udlandsdrømmenLandsholds-Würtz har droppet udlandsdrømmen

Selv om Rasmus Würts har haft sin måske bedste sæson, har han droppet tanken om et eventyr i udlandet.

storybild

Rasmus Würtz regner ikke med, at han kommer til at spille andre steder end i Danmark. (Billede: Polfoto/Claus Bonnerup)

Danmarksmester søndag. Landsholdsudtagelse mandag. Mulig pokalvinder torsdag.

På under en uge har AaB’s Rasmus Würtz næsten opnået mere end i resten af sin 14 år lange karriere.

- Det’ ik’ så ringe endda, som Skive-drengen selv vurderer sin situation lige nu, inden han dog opgraderer beskrivelsen til ‘fantastisk’.

Man kunne forestille sig, at næste skridt er det udlandseventyr, som 30-årige Rasmus Würtz endnu ikke har fået. Men AaB-fans kan sandsynligvis glæde sig til endnu mere Würtz i fremtiden, for den drøm har midtbaneslideren lagt bag sig.

- Ja, det har jeg faktisk. Jeg kunne ikke forestille mig, at det kommer til at ske nu og her. Man ved jo aldrig, hvad der sker i fodboldverdenen, men det er ikke noget, jeg har spekuleret i overhovedet, siger han og tilføjer:

- Jeg har det fantastisk, hvor jeg er, min familie og jeg trives, og fodboldmæssigt føler jeg, at jeg spiller på et rigtig, rigtig spændende hold, hvor jeg udvikler mig selv.

En anden drøm, Rasmus Würtz egentlig havde droppet, var et comeback på Landsholdet, som han har præsenteret ni gange mellem ‘05 og ‘07. Men nu er han udtaget til de kommende kampe mod Ungarn og Sverige.

- Det er jeg sindssygt glad for, siger han og slår fast, at han vil bevare pladsen denne gang:

- Mere vil have mere. Jeg er et andet sted i min karriere end sidst, jeg var med, hvor jeg måske mest var inde for at lære. Nu synes jeg, jeg har en alder, hvor jeg skal ind og sætte mit præg på tingene. Det håber jeg selvfølgelig, jeg kan, lyder det fra Rasmus Würtz.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx