Af Ritzau - 14/05-17 14:58

Hull tager sidste nedrykningsbillet i EnglandHull tager sidste nedrykningsbillet i England

Hulls nederlag til Crystal Palace søndag betyder, at de tre nedrykkere i Premier League er fundet.

storybild

Hull City skal i næste sæson friste en tilværelse i Englands næstbedste række. (Billede: Scanpix/Olly Greenwood)

Nedrykningspuslespillet i Premier League faldt søndag på plads, da Hull City tabte 0-4 ude mod Crystal Palace.

Hull er fire point efter Swansea med én spillerunde tilbage, og dermed slutter holdet tredjesidst, hvilket resulterer i nedrykning.

I forvejen var Middlesbrough og Sunderland dømt til nedrykning.

For Hulls og Middlesbroughs vedkommende bliver det et gensyn med den række, de rykkede op fra for snart et år siden.

For Sunderland, der ligger sidst, bliver det til en tur til næstbedste række for første gang siden 2006/2007-sæsonen.

Hulls nedrykning kom hurtigt tæt på med Wilfried Zaha og Christian Bentekes scoringer i første halvleg.

Gæsterne kom ikke tæt på at ændre udfaldet efter pausen, hvor Crystal Palace i stedet lukkede festen med scoringer af Luka Milivojevic og Patrick van Aanholt.

For Crystal Palace betød sejren også, at man slap for at blive del af en nervepirrende nedrykningsduel i sidste runde.

Havde Hull vundet opgøret mod Crystal Palace, var Hull kommet op på 37 point, mens Crystal Palace og Swansea begge ville have haft 38 point inden sidste runde.

Den spænding er nu aflyst med cementeringen af Hulls placering som nummer 18 i ligaen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx