25/08-17 21:54

Sønderjyske-træner savner flere pointSønderjyske-træner savner flere point

Sønderjyske-træner Claus Nørgaard er tilfreds med truppen, men er åben for at hente nye spillere til klubben.

storybild

Haderslev. Sønderjyske kom fredag aften tilbage på pointsporet, da holdet på hjemmebane spillede 2-2 mod OB i Alka Superligaen.

Sønderjyske står dermed noteret for ni point for syv kampe, og det behager Sønderjyske-træneren Claus Nørgaard, der dog ærgrer sig over sene pointtab i tidligere opgør.

- Overordnet set er jeg generelt fint tilfreds med sæsonstarten. Jeg er lidt skuffet over, at vi ikke har fået flere point, men overordnet set er vi tilfredse, siger Claus Nørgaard.

Trænerne nævner flere opgør på det seneste, hvor Sønderjyske har haft chancer sent i kampene, men ikke har scoret mål, der kunne sikre flere point.

Ifølge Claus Nørgaard skete det både ude mod Lyngby og FC København, hvor Sønderjyske fik henholdsvis 1-1 og tabte 2-3.

Han er godt tilfreds med truppens tilstand, men er samtidig åben for at tilføre forstærkninger til Haderslev-klubben.

- Det er altid svært at sige, hvad der sker i et transfervindue. Og det afhænger også af, om der går nogle spillere ud.

- Førsteprioriteten er at beholde dem, jeg har. Kan vi forstærke holdet, så kigger vi på det. Men jeg synes, vi er så godt stillet, at det skal være stor kvalitet for, at vi slår til, siger Claus Nørgaard.

Sønderjyskes næste kamp i Alka Superligaen er på udebane mod Hobro efter pausen på grund af de kommende landskampe.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx