24/02-14 18:01

Ajax-dansker melder afbud til landskampAjax-dansker melder afbud til landskamp

Ajax-spilleren Nicolai Boilesen kommer ikke i spil til venskabskampen mod England på Wembley.

storybild

(Billede: Polfoto)

Når Morten Olsen tirsdag udtager sin trup til den forestående landskamp mod England på Wembley 5. marts, er Nicolai Boilesen ikke blandt navnene.

Ajax-spilleren måtte udgå med en lårskade i ligakampen mod Heerenveen 16. februar og har ikke været i kamp siden. Han bliver heller ikke klar til venskabskampen mod England.

- Der er så mange kampe, som selvfølgelig også er vigtige for Ajax. Derfor bliver der ikke satset på, at jeg skal kunne nå denne her venskabskamp med landsholdet, siger Nicolai Boilesen til DR Sporten.

- Jeg har ikke så mange smerter længere, og det er selvfølgelig en god ting - men der går nok noget tid, før jeg er tilbage. Jeg har haft en professor fra Sverige til at tjekke benet, og han er fortrøstningsfuld omkring det, uddyber han.

Den 22-årige venstreback står foreløbigt noteret for syv A-landskampe under Morten Olsen.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx