Af Ritzau - 27/03-17 08:39

Tysk utilfredshed trods 4-1-sejr i VM-kvalifikationenTysk utilfredshed trods 4-1-sejr i VM-kvalifikationen

Mats Hummels mener, at Tyskland spillede arrogant i kampen mod Aserbajdsjan, som tyskerne vandt sikkert.

storybild

Mats Hummels (i hvid trøje) er ikke tilfreds med den tyske indsats mod Aserbajdsjan. (Billede: Scanpix/Kirill Kudryavtsev)

Fem kampe, fem sejre. Jo, Tyskland er på sikker kurs mod VM-slutrunden i fodbold.

Søndag vandt de regerende verdensmestre 4-1 ude over Aserbajdsjan i gruppe C, og Tyskland sidder med et forspring på fem point til Nordirland sikkert på gruppens enlige direkte VM-billet.

Sejren i Baku blev dog ikke til uden mislyde. Forsvarsspilleren Mats Hummels mener, at hans hold ikke viste den rette attitude.

- Vi spillede en smule arrogant, hvilket ikke er godt. Vi gjorde livet sværere for os selv, end det burde have været, siger Bayern München-forsvareren til tv-stationen RTL ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mats Hummels' utilfredshed skyldtes muligvis, at Tyskland indkasserede det første mål i VM-kvalifikationen.

Ikke siden 0-2-nederlaget til Frankrig i EM-semifinalen sidste år havde Tyskland lukket et mål ind i en landskamp.

Heller ikke Tysklands landstræner, Joachim Löw, er helt tilfreds.

- Den kamp, vi spillede, levede ikke op til vores standarder, siger han.

Joachim Löw glæder sig samtidig over, at Tyskland formåede at sætte sig igennem resultatmæssigt.

- I løbet af de seneste otte til ti år har vi altid vundet over de små nationer, mens andre lande har haft problemer i kvalifikationen.

- Vi har helt klart gjort vores pligt med fem kampe og fem sejre, siger Joachim Löw.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Anfører Kjær støttede dopingdømt...
bt.dk
Trump aflyser møde med Nordkorea: Læs...
bt.dk
LTF-medlem udvises af Danmark
bt.dk
Lang kø: Flere biler impliceret i uheld
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx