Af Ritzau - 14/06-17 10:36

Tidligere UCI-præsident taber kampen mod kræftenTidligere UCI-præsident taber kampen mod kræften

Hollænderen Hein Verbruggen døde onsdag efter en lang kamp mod leukæmi.

storybild

Hein Verbruggen var fra 1991 til 2005 præsident for Den Internationale Cykelunion (UCI). Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Peter Parks)

Den tidligere præsident for Den Internationale Cykelunion (UCI) Hein Verbruggen er død af kræftsygdommen leukæmi.

Det skriver det hollandske medie NOS onsdag.

Verbruggen blev 75 år, og han var fra 1991 til 2005 præsident for UCI, mens han i 1996 også blev medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Hollænderens eftermæle har fået nogle hak i tuden, efter at påstande om bestikkelse og dopingsager har belastet Verbruggen.

Blandt andre har den dopingdømte amerikaner Floyd Landis hævdet, at Verbruggen modtog bestikkelse fra Lance Armstrong for at dække over en positiv dopingprøve i 2001 for den skandaleramte cykelstjerne.

Verbruggen er dog aldrig blevet dømt trods anklagerne fra forskellig side.

Da han i 2005 overlod UCI-præsidentposten til Pat McQuaid, blev han udnævnt til ærespræsident for cykelsportens øverste organ.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx