Af Ritzau - 23/06-17 22:52

Makedonien spænder ben for Portugal ved U21-EMMakedonien spænder ben for Portugal ved U21-EM

Portugal var på vej til at sikre sig positionen som den bedste toer ved U21-EM, men Makedonien ødelagde det.

storybild

Den spanske midtbanespiller Denis Suárez scorede det eneste mål i fredagens 1-0-sejr over Serbien. (Billede: Scanpix/Roman Bosiacki)

Der var en spinkel mulighed for at klemme sig videre til semifinalerne for Portugals U21-spillere ved EM.

Det krævede en sejr på tre mål over Makedonien i fredagens opgør, da Portugal kunne gå videre som den bedste toer fra de tre grupper.

Portugal vandt 4-2 og endte på andenpladsen i gruppe B, men målscoren endte med ikke at være god nok til videre avancement.

Portugiserne kom foran 1-0 ved Edgar Ie efter blot to minutter, og 20 minutter senere gjorde Bruma det til 2-0 på et flot langskud.

Men Makedoniens Enis Bardhi fik reduceret til 1-2 fem minutter før pausen.

Efter 57 minutter øgede Portugals Daniel Podence til 3-1, og så var der håb igen.

Dog kun indtil det 80. minut. Her reducerede Kire Markoski til 2-3, og så var det op ad bakke endnu en gang.

Bruma skabte spænding i overtiden med målet til 4-2, men det sidste og måske altafgørende mål udeblev for Portugal.

I den anden kamp i gruppen vandt Spanien fredag aften 1-0 over Serbien og snuppede dermed den tredje sejr ud af tre mulige.

Det var FC Barcelona-spilleren Denis Suárez, som scorede kampens eneste mål i den kamp efter 38 minutters spil.

Spanierne er videre til semifinalerne som en af de tre gruppevindere.

Lige nu ser Slovakiet ud til at gå videre som den bedste toer, men det kan ændre sig efter de sidste kampe i gruppespillet lørdag aften.

De sidste kampe spilles i Danmarks gruppe. Danmark, som har udspillet sin rolle efter to nederlag i to kampe, møder Tjekkiet, som fortsat kan gå videre til semifinalerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx