31/07-17 11:08

Cristiano Ronaldo skal møde i retten i skattesagCristiano Ronaldo skal møde i retten i skattesag

Real Madrid-stjernen er sat til at møde ved en domstol i sagen om mulig skattesnyd for 109 millioner kroner.

storybild

Madrid. Cristiano Ronaldo skal mandag ved middagstid møde i retten i Madrid i den skattesag, som den spanske anklagemyndighed har åbnet mod ham.

Det meddeler det britiske medie BBC.

Den portugisiske fodboldstjernes høring er angiveligt lukket for offentligheden.

32-årige Cristiano Ronaldo skal afgive forklaring i sagen, hvor de spanske myndigheder anklager ham for at have ført indkomst for 14,7 millioner euro, cirka 109 millioner kroner, uden om de spanske skattemyndigheder.

Real Madrid-stjernen har kun kortfattet kommenteret anklagerne.

- Min samvittighed er fuldstændig ren, sagde Cristiano Ronaldo i juni.

Real Madrid har også udtrykt opbakning til spilleren, der scorede to mål i klubbens 4-1-sejr over Juventus i Champions League-finalen i Cardiff.

Cristiano Ronaldo har siden 2009 scoret over 400 mål for Real Madrid.

Portugiseren er fire gange blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller.

Han er ikke den første fodboldspiller, der har været under lup hos skattemyndighederne i Spanien.

FC Barcelona-stjernen Lionel Messi blev sidste år idømt 21 måneders betinget fængsel for skattesnyd.

I maj i år stadfæstede Højesteret i Spanien dommen over argentineren, der blev dømt for i perioden 2007 til 2009 at have ført omkring 30 millioner kroner uden om skattesystemet i Spanien.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx