Af Ritzau - 20/01-17 13:17

Roda vrager dansk kantspiller efter et halvt årRoda vrager dansk kantspiller efter et halvt år

Det blev kun til 13 kampe i Roda for David Boysen, der har fået ophævet sin kontrakt med den hollandske klub.

storybild

David Boysen - her i aktion for Brøndby - er fri på markedet efter en halvsæson i Roda. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Den tidligere Brøndby-spiller David Boysen er fritstillet med øjeblikkelig virkning i den hollandske fodboldklub Roda.

Den 25-årige kantspiller fik blot 13 kampe til at bevise sit værd, men det lykkedes ikke.

- Vi er blevet enige om at ophæve kontrakten med David. Vi ønsker ham selvfølgelig held og lykke med det næste skridt i karrieren, siger Rodas tekniske direktør, Ton Caanen, til klubbens hjemmeside.

David Boysen har spillet det meste af karrieren i Lyngby. Her spillede han fra 2011 til 2016 bortset fra en kort smuttur til Viborg.

I januar 2016 skiftede han til Brøndby på en kontrakt gældende for to et halvt år, men han nåede kun at spille for klubben i et halvt år, inden han i stedet rykkede til Roda, hvor det altså også blot blev til et ophold på et halvt år.

Boysen har 45 gange optrådt for diverse danske U-landshold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx