25/02-18 18:24; Opdateret: 25/02-18 18:40

Snevejr udsætter Cornelius-møde med JuventusSnevejr udsætter Cornelius-møde med Juventus

Kampen mellem Juventus og Atalanta i den bedste italienske fodboldrække er aflyst på grund af sne.

storybild

Torino. Landsholdsangriberen Andreas Cornelius var i Atalantas startopstilling til kampen mod Juventus, men hverken han eller de øvrige spillere kommer i aktion i Serie A søndag.

Kraftigt snefald over Torino har fået kampens dommer til at aflyse forestillingen, der i stedet skal spilles på et senere tidspunkt.

Man håbede ellers til det sidste at kunne gennemføre kampen. Stadion var fyldt med tilskuere, kridtstregerne var skrabet fri, og en snevenlig gul fodbold var fundet frem. Men det viste sig altså at være til ingen nytte.

- Det ville være muligt at spille under de forhold, men kampen ville ikke blive en oplevelse, der er den bedste række værdig. Den potentielle fare for spillere er også et tema, siger Juventus-direktør Giuseppe Marotta ifølge AFP.

Dermed forbliver Juventus et point efter Napoli i tabellen. Napolitanerne skal først i aktion mandag i en udekamp mod Cagliari.

Rækkens nummer tre, Lazio, vandt tidligere søndag med 3-0 på udebane over Sassuolo i en kamp, hvor begge hold fik en spiller udvist.

Først fik Sassuolos Domenico Berardi rødt kort for en ureglementeret tackling, og kort efter måtte gæsternes Adam Marusic forlade banen efter at have langet en albue i ansigtet på en modstander.

Lazios første og sidste mål blev sat ind af den ombejlede serber Sergej Milinkovic-Savic, mens Ciro Immobile ind imellem nettede på et straffespark.

Med sejren fik Lazio reduceret lidt af det kæmpemæssige gab op til Juventus og Napoli. Førerduoen er henholdsvis 13 og 14 point foran Rom-klubben i tabellen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde reddede to-årig dreng væk fra...
bt.dk
Betina Hald Engmark: Sådan blev jeg...
bt.dk
Få hele overblikket: Derfor fik Peter...
bt.dk
Politiet efter brutalt overfald: Har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx