06/07-14 19:44

Riis: Derfor angreb ContadorRiis: Derfor angreb Contador

Favoritterne følte hinanden på tænderne til slut på 2. etape af Tour de France, men Contador angreb ikke.

storybild

(Billede: Polfoto)

Da Alberto Contador satte tempo og tog fronten af førergruppen fem kilometer fra mål af Tourens 2. etape til Sheffield, var det udelukkende for at undgå overraskelser fra konkurrenter, fortæller Tinkoff-Saxos manager, Bjarne Riis.

- Han sidder der egentlig bare for at kontrollere, så han ikke bliver overrasket af angreb, siger Riis.

- Alberto er fin, og han sad, hvor han skulle.

Kort før toppen af den stejle, men blot 800 meter lange bakke, forsøgte Chris Froome med et angreb, men Sky-rytteren blev snart hentet igen, og siden kørte Vincenzo Nibali (Astana) til solosejr.

- Etapen gav egentlig kun det svar, at der skete det, som vi havde forventet. Favoritterne sad helt fremme og følte hinanden an.

De største favoritter var samlet i den lille gruppe, som kom i mål kort efter italieneren.

- Vi havde aftalt, at nogle af vores ryttere skulle slappe af, når vi kom ind på de små veje med 40 kilometer igen. Jeg tror, at de fleste i feltet ser frem til en rolig etape i morgen for sprinterne, siger Riis.

Vincenzo Nibali har med søndagens sejr overtaget førertrøjen i Tour de France fra tyske Marcel Kittel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx