10/12-17 12:38

Klavs Bruun: Vi skal være fem mål bedre for at slå TysklandKlavs Bruun: Vi skal være fem mål bedre for at slå Tyskland

Hjemmebanen i Magdeburg giver Tyskland en fordel på omkring fire mål, skønner Danmarks landstræner.

storybild

Oldenburg. De danske håndboldkvinder skal være en hel del bedre end Tyskland, hvis det skal lykkedes at slå VM-værterne i søndagens ottendedelsfinale.

Det mener landstræner Klavs Bruun Jørgensen før opgøret i Magdeburg, hvor tyskerne kan se frem til opbakning fra op mod 6000 tilskuere.

- Vi skal være fem mål bedre for at vinde med en enkelt, vurderer Klavs Bruun Jørgensen.

- Jeg tror, at det bliver sindssygt svært mod et tysk hold på hjemmebane. Det giver et tryk på dommerne og modstanderne plus en hjælpende hånd til hjemmeholdet.

Danmark skal ifølge landstræneren op mod et fysisk stærkt tysk hold med gode skytter, fløje og et par dygtige målmænd. Kulissen er alligevel det sværeste at forberede spillerne på.

- Udgangspunktet er, at det er en håndboldkamp og ikke så meget andet.

- Vi skal nyde at spille for et publikum, vi ikke er vant til, i en arena, der er stopfyldt. Vi skal ind og lave de samme ting, som vi plejer bare i en anden kulisse, siger han.

I gruppespillet hentede Danmark tre sejre og tabte to gange - senest i et nederlag på 27-32 til Rusland i den sidste gruppekamp fredag aften.

I den danske bagkæde mangler både Mette Tranborg og Line Haugsted fortsat at træde endnu mere i karakter offensivt. Foreløbig har anfører Stine Jørgensen taget det største ansvar.

Klavs Bruun Jørgensen mener, at tillid er kodeordet for at få hele bagkæden i gang.

- Det handler om at vise dem tillid, som vi har gjort hele vejen igennem. Tillid er en del af det at føle sig tryg og blive ved med at tage chancer, siger landstræneren.

- Jeg var faktisk overvejende tilfreds i vores sidste kamp mod Rusland - især med Mette Tranborg, fordi hun tog de rigtige afslutninger.

- Rusland havde en målmand, der stod en fin kamp, og kvaliteten af skuddene kunne måske være en anelse bedre.

- Udgangspunktet var rigtig fint, selv om jeg havde ønsket, at skuddene var gået i mål. Det ville også have åbnet endnu mere op for Ruslands forsvar.

- De skal blive ved med at gøre, som de har gjort, og så håber jeg, at boldene går i kassen, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Der er kampstart i Magdeburg klokken 20.30.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på fly: Pilot lagt i håndjern...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx