Af Daniel Martinsen - 11/01-15 19:05

Manchester United taber topkamp hjemmeManchester United taber topkamp hjemme

Southampton er ny nummer tre i Premier League efter 1-0-sejren på Old Trafford over Manchester United.

storybild

(Billede: Jon Super)

Nummer tre og fire i Premier League byttede søndag aften plads, da Southampton på udebane vandt 1-0 over Manchester United.

På Old Trafford blev indskiftede Dusan Tadic matchvinder med 20 minutter tilbage af den generelt skuffende og chancefattige topkamp. Tadic havde blot været på banen i lidt over fem minutter.

Ny United-målmand skubber Lindegaard væk fra bænken
Ny United-målmand skubber Lindegaard væk fra bænken

Southampton har på tredjepladsen 39 point, mens Manchester United dumper ned på fjerdepladsen med 37 point.

Manchester United pressede gevaldigt på efter Tadic-scoringen, men værternes offensiv var en skuffelse i hele opgøret.

Tag den - Moyes 'hyldes' for Barcelona-sejr
Tag den - Moyes 'hyldes' for Barcelona-sejr

Den hollandske angriber Robin van Persie blev allerede taget ud efter en times spil, og den argentinske kantspiller Angel Di Maria blev udskiftet kort efter 1-0-målet.

Southamptons defensiv stod godt i hele kampen, og det var faktisk begrænset, hvad udeholdets keeper, Fraser Forster, skulle foretage sig i opgøret.

Manager indfører selfie-forbud: Jeg går amok hvis I gør det
Manager indfører selfie-forbud: Jeg går amok hvis I gør det

Den danske målmand Anders Lindegaard var i øvrigt som ventet sendt på tribunen, efter at Manchester United har givet den tidligere FC Barcelona-keeper Victor Valdes en kontrakt.

Valdes er nu gardering for sin spanske landsmand David De Gea, og spørgsmålet er, om Lindegaard ser perspektiver for sig selv som tredjevalget i Manchester United.

Tidligere fodboldspiller til konen: Hvordan laver man kaffe?
Tidligere fodboldspiller til konen: Hvordan laver man kaffe?

De Gea havde som kollegaen Forster heller ikke meget at lave i topkampen, men spanieren sprællede forgæves, da Tadic scorede, efter at gæsterne havde ramt træværket i første omgang.

Mens Southampton og Manchester United kæmper om tredjepladsen, så er Chelsea og Manchester City stukket af i toppen.

Rooney stjæler showet i United-sejr
Rooney stjæler showet i United-sejr

Chelsea topper med 49 point, to mere end mestrene fra Manchester City.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx