Af Ritzau - 08/06-17 20:18

Halep slår Plísková og øjner finaletriumf i ParisHalep slår Plísková og øjner finaletriumf i Paris

Finalisten fra 2014 Simona Halep får igen chancen for at vinde French Open efter sejr over Karolína Plískovás.

storybild

Simona Halep bookede billet til finalen i French Open, hvor hun møder den unge lette Jelena Ostapenko. (Billede: Scanpix/Christophe Simon)

Drømmen om en French Open-titel lever for 25-årige Simona Halep.

Torsdag spillede den tredjeseedede rumæner sig i finalen i French Open, da hun besejrede tjekkiske Karolína Plískovás 6-4, 3-6, 6-3.

Dermed skal finalisten fra 2014 møde den useedede lette Jelena Ostapenko i forsøget på at vinde sin første titel i grand slamturneringen i Paris.

I de to spilleres indbyrdes statistik kan Halep også muntre sig over, at hun er klart bedst med fem sejre mod Plískovás ene sejr.

Simona Halep leverede et forrygende comeback i kvartfinalen, da hun besejrede Elina Svitolina.

Her var Halep nede 1-5 i andet sæt, efter at hun havde tabt første sæt, og trods matchbold imod sig, lykkedes det på forrygende vis at komme tilbage og spille sig i semifinalen.

Derfor var kursen lagt mod en finaleplads, hvis hun kunne overkomme 25-årige Plískovás, der var seedet som nummer to i grusturneringen.

Første sæt blev også vundet af rumæneren, da Simona Halep brød Karolína Plískovás serv og bragte sig foran 2-1.

Derefter holdt begge spillere deres server, og Halep vandt sættet 6-4.

Plísková bragte sig foran 3-2 i egen serv i andet sæt og brød derefter Halep, før hun igen holdt sin egen serv og øgede til 5-2 og senere tog sættet 6-3.

Så skulle der et tredje og afgørende sæt til, hvor Halep foran 2-1 brød Plísková.

Med en knækket streng lykkedes det alligevel Plísková at øge til 30-0 i Haleps efterfølgende serveparti, og tjekken øjnede et comeback.

Halep vågnede dog op, spillede sig til en fordel og tog partiet i den lettere rodede forestilling, hvor hun bragte sig foran 4-1.

Med to vundne partier i træk reducerede Plísková så til 3-4, men et sløset serveparti betød, at Halep i stedet bragte sig foran 5-3 og efterfølgende servede sig i finalen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx