Af - 09/02-14 21:37

Tidligere manager sviner City-ledelse: Det var som JudasTidligere manager sviner City-ledelse: Det var som Judas

Roberto Mancini giver en ordentlig bredside til både Manchester Citys ledelse og spillere, efter han blev fyret i slutningen af sidste sæson.

storybild

Roberto Mancini taler ud om sin sidste tid i Manchester City. Og det er ikke pænt. (Billede: Polfoto/AP)

I Istanbul render der en italiener i orange tøj rundt og har ondt i stoltheden. Han er ked af måden, han blev behandlet på i Manchester City.

Roberto Mancini, der nu er træner for Galatasaray, går hele vejen i et interview med engelske The Sun.

FCK slog Galatasaray efter fantastisk flot halvleg
FCK slog Galatasaray efter fantastisk flot halvleg

Der er mange sprængfarlige ting, men det er først og fremmest Citys daglige ledere, administrerende direktør Ferran Soriano og fodbolddirektør Txiki Begiristain, der står for skud.

- Det var som Judas. Jeg stolede på formanden Khaldoon Al Mubarak 100 procent, men ikke de to andre fyrer. Han fulgte sikkert bare deres råd, siger Mancini til avisen.

Italieneren blev fyret 13. maj sidste år med to kampe tilbage af en sæson, hvor Manchester City blev nummer to i ligaen, tabte FA Cup-finalen og røg ud i gruppespillet i Champions League.

Solbakken uden angribere mod Galatasaray
Solbakken uden angribere mod Galatasaray

- Jeg kender mange mennesker i fodbold, og jeg fandt ud af bagefter, at de talte med tre eller fire trænere i februar, marts og april, siger Mancini.

- Og jeg ved, at de talte med Pep Guardiola og Carlo Ancelotti.

- Nogle folk kan bare ikke sige tingene ansigt til ansigt. Selv Khaldoon fortalte mig ikke, hvad der skete. Han kunne bare være kommet til mig og sagt: 'Vi skabte fire gode år sammen, vi vandt alt, vi er glade, men nu er jobbet slut'.

- I stedet for arbejdede de bag om ryggen på mig og fyrede mig med to kampe tilbage af sæsonen. Jeg fik ikke engang mulighed for at sige farvel til Manchester City-fansene, siger Mancini, der indrykkede en helsidesannonce i Manchester Evening News, hvor han takkede netop City-tilhængerne.

Og det var så lederne... men spillerne får også en omgang.

- Jeg tror, at nogle spillere talte med formanden og de to andre (Soriano og Begiristain, red.) bag min ryg. Jeg ved, hvilke spillere, men jeg ønske ikke at sige det.

- Jeg elskede alle spillerne - selv dem, der talte bag min ryg, fordi jeg tror, at de i fremtiden vil indse, at de begik en fejl.

- Vi vandt ligaen sammen og afsluttede en tørke på 44 år. Vi ændrede historien i Manchester. Jeg gjorde alt for spillerne. Jeg blev vred på dem nogle gange – det er normalt. Selv Fergie (Alex Ferguson, red.) var sådan.

Roberto Mancini mener heller ikke, at det var hans skyld, at nedrykningstruede Wigan vandt FA Cup-finalen på Wembley 1-0 over hans mandskab.

- Før finalen vidste alle spillere, at jeg ville blive fyret. Det er grunden til, at de spillede en rigtig lortekamp.

- Det er klubbens skyld, at vi tabte kampen, fordi de ikke sagde noget.

To dage senere ringede telefonen.

- Khaldoon ringeedde og sagde: 'Sheiken (klubbens ejer, Mansour bin Zayed Al Nahyan, red.) ønsker at ændre ting, fordi vi ikke gik videre fra Champions League-gruppe.'

Solbakken bad Mancini om autograf
Solbakken bad Mancini om autograf

- Jeg sagde: 'Khaldoon, vi var i gruppe med Borussia Dortmund, der kom i finalen, og Real Madrid. Det var en svær gruppe.'

Men ud skulle Mancini, og nu kan han sidde i Tyrkiet og godte sig over at have overtaget Galatasaray, da holdet lå nummer ti i ligaen og nu ligge nummer to, at være i semifinalerne af den tyrkiske pokalturnering og være klar til to 1/8-finalekampe mod Chelsea i Champions League.

Og han er stolt over sine fire år i City, som resulterede i et mesterskab, en FA Cup-titel og en Community Shield-sejr.

- Jeg er stolt over det hold, fordi det spillede fantastisk fodbold. Jeg skabte det hold.

- Jeg købte David Silva, Sergio Aguero og Yaya Toure, da andre klubber ikke ville have dem. Disse tre spillere gjorde forskellen.

FCK-modstander henter italiensk topnavn
FCK-modstander henter italiensk topnavn

- Det var endda mig, der lavede aftalen om at få Fernandinho til klubben til denne sæson. Det var mig, der smed Joe Hart i mål, da ingen andre i klubben ville.

- Jeg forstår ikke, hvorfor jeg blev fyret. Det værste er, at jeg ikke fik lov til at sige farvel til City-fansene. De støttede mig hele tiden – selv i de hårde tider, og det vil jeg aldrig glemme. Jeg har stadig City-halstørklædet, som jeg bar, da jeg var manager der.

- Måske er jeg ikke fan længere, men jeg vil altid være fan.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx