Af Ritzau - 07/06-17 20:27

Liverpool undskylder og dropper interesse i hollænderLiverpool undskylder og dropper interesse i hollænder

Liverpool undskylder over for Southampton og vil ikke længere jagte forsvarsspilleren Virgil van Dijk.

storybild

Southamptons forsvarsspiller Virgil van Dijk kommer ikke til Liverpool FC denne sommer, tyder meget på. (Billede: Reuters/Peter Nicholls)

Liverpool FC var godt på vej til at komme i problemer i forbindelse med den hollandske forsvarsspiller Virgil van Dijk, tyder det på.

I hvert fald har den engelske klub onsdag meddelt, at man stopper alle forsøg på at sikre sig den 25-årige Southampton-spiller, som ifølge BBC har været stærkt ønsket af manager Jürgen Klopp.

- Vi (Liverpool FC, red.) undskylder til Southamptons ejer, bestyrelse og fans for enhver misforståelse i forbindelse med Virgil van Dijk.

- Vi respekterer Southamptons position, og vi kan bekræfte, at vi har afsluttet enhver interesse i spilleren, skriver Liverpool FC onsdag på sin officielle hjemmeside.

Noget tyder på, at det sker efter nogle dages pres, da Southampton ifølge BBC tidligere har meddelt, at man ville indbringe Liverpool til Premier League for at have kontaktet Van Dijk i strid med reglerne.

Van Dijk har kontrakt frem til 2022, og derfor skulle Liverpool have bedt Southampton om lov til at forhandle nye kontraktvilkår med hollænderen. Det er bare aldrig sket.

Den hollandske forsvarsspiller kom til Southampton i 2015 fra skotske Celtic, hvortil han skiftede fra Groningen i 2013.

Han er noteret for 55 kampe for Southampton, og han har scoret fire mål.

Virgil van Dijk har spillet 12 landskampe for Holland siden 2015.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx