18/11-17 17:09

Stærk Groth bliver stoppet af kineserStærk Groth bliver stoppet af kineser

Jonathan Groth tog et skridt ind i verdenseliten, selv om kvartfinalen i Swedish Open blev endestation.

storybild

Jonathan Groth leverede en flot indsats i Swedish Open, hvor han nåede frem til kvartfinalen i herresingle. Scanpix/Juan Mabromata

Stockholm. Bordtennisspilleren Jonathan Groth kan tage hjem fra Stockholm med en god smag i munden.

Lørdag blev danskeren godt nok sendt ud af Swedish Open i kvartfinalen, da han i herresingle tabte til kinesiske Xu Xin, der er nummer tre på verdensranglisten.

Groth vandt første sæt 11-7, men herefter gik den ikke længere, og han tabte de efterfølgende sæt med 5-11, 4-11, 3-11, 9-11.

Trods nederlaget sluttede danskeren som bedste europæiske spiller i turneringen, efter at han fredag slog japanske Kenta Matsudeira, der er nummer ni i verden.

Tidligere besejrede Jonathan Groth også verdens nummer 13, og han vil givetvis komme længere frem på verdensranglisten efter præstationen, vurderer Dansk Bordtennis Union i en pressemeddelelse.

Næste opgave bliver fra 14. december i Kasakhstan, hvor Jonathan Groth spiller double med sin tyske makker, Patrick Franziska, i The Grand Finals i World Touren.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx