Af Ritzau - 01/03-17 11:11

NHL-dansker drømmer om trofæer efter klubskifteNHL-dansker drømmer om trofæer efter klubskifte

Jannik Hansen skiftede natten til onsdag dansk tid til San Jose Sharks, hvor han håber at vinde Stanley Cup.

storybild

Jannik Hansen (tv.) siger farvel til Vancouver Canucks efter ti år i klubben. (Billede: Scanpix/Eric Bolte)

Natten til onsdag dansk tid blev NHL-danskeren Jannik Hansen sendt fra Vancouver Canucks til San Jose Sharks i en byttehandel.

Egentlig havde danskeren ikke et ønske om at forlade Vancouver, hvor han har spillet siden 2007, men klubben ville gerne udnytte hans værdi til at bytte sig til en ung russisk spiller og et fjerderundevalg i den kommende NHL-draft.

Derfor er Jannik Hansen sendt til San Jose, og efter et par resultatmæssige lunkne sæsoner i Vancouver glæder den tidligere Rødovre-spiller sig til at spille med i den sjove ende af tabellen.

- San Jose er et utroligt stærkt hold, der har rigtig gode muligheder i slutspillet. Det er en væsentlig årsag til, at de var interessante, siger Jannik Hansen til TV2 Sport.

- De har chancen for at gå hele vejen, det så vi jo også sidste år, så det var afgørende. Og så hjalp det jo også, at Mikkel (Bødker) spiller der.

San Jose tabte i sidste sæson Stanley Cup-finalen til Pittsburgh Penguins.

Danskeren havde i sin kontrakt mulighed for at angive, hvilke klubber han ville acceptere en byttehandel til, og her var San Jose en af dem.

På rygtebasis har en byttehandel været på tale, og derfor var han også forberedt på situationen.

- Det er et skifte, vi har forberedt os på i familien i den sidste uges tid, da det stod klart, at det var en mulighed, og det nok ville ske, så på den måde kommer det ikke bag på resten af familien.

- Men det bliver da underligt. Det er ti år, jeg har boet i Vancouver, siger Jannik Hansen.

I 2011 var han tæt på at blive den første dansker til at vinde Stanley Cup-trofæet, da Vancouver nåede til finalen i NHL-slutspillet.

Her tabte holdet dog 3-4 i kampe til Boston Bruins.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx