Af Ritzau - 29/06-17 22:03

Lynscoringer sikrer tyskerne Confederations Cup-finaleLynscoringer sikrer tyskerne Confederations Cup-finale

Tyske scoringer i det 6. og 8. minut gjorde livet svært for Mexico, som tabte semifinalekampen i Rusland.

storybild

Tyskland spillede sig sikkert i finalen i Confederations Cup med en sejr over Mexico. (Billede: Reuters/Kai Pfaffenbach)

Tyskland spillede sig torsdag i finalen i Confederations Cup, da Mexico blev besejret 4-1.

Den tyske sejr blev grundlagt af to scoringer på få minutter i første halvleg af Leon Goretzka, og det chok kom Mexico sig aldrig over.

Dermed er tyskerne klar til at møde Chile i finalen i turneringen, hvor Mexico får fornøjelsen af at møde Portugal i kampen om tredjepladsen.

Der var blot spillet seks minutter, da det gik galt for Mexico, der kom bagud for fjerde gang i turneringen.

Leon Goretzka tog et langt løb, og Schalke-spilleren afsluttede sikkert til 1-0 for Tyskland, der stiller op i turneringen uden en lang række stamspillere.

Det mexicanske forsvar kunne alligevel slet ikke holde snor i Gretzkas dybe løb, og to minutter senere var den gal igen.

Den tyske midtbanespiller satte i løb og modtog en stikning fra Timo Werner, og Goretzka bankede bolden i mål til 2-0.

Herefter fik Mexico sat en prop i defensiven og lukket ned for det tyske stormløb, og tyskerne spillede mere afventende.

Det gav plads til Mexico, som dog ikke formåede at få scoret i de første 45 minutter.

Mexicos Raúl Jiménez forsøgte sig med en kvalificeret afslutning seks minutter inde i anden halvleg, men Marc-André ter Stegen klarede forsøget, og umiddelbart efter var tyskerne ved at overrumple igen med et kontraforsøg.

Efter en times spil måtte Mexicos spillere igen bøje hovederne.

Tyskland spillede hurtigt og fikst og splittede det mexicanske forsvar, og bolden endte hos Timo Werner, der øgede til 3-0.

I det 90. minut fik Mexicos Marco Fabian lov at reducerede, da han langt ude fra trykkede af og bankede bolden i mål, men kort efter øgede Amin Younes til slutresultatet for Tyskland.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx