Af Ritzau - 30/04-17 11:41

Astana ærer afdød rytter med tom plads i Giro d'ItaliaAstana ærer afdød rytter med tom plads i Giro d'Italia

Der bliver ikke udtaget en afløser for Michele Scarponi, der skulle have været Astanas kaptajn i Giroen.

storybild

Michele Scarponi blev dræbt i en trafikulykke under træningen i sidste weekend. (arkiv) (Billede: Reuters/Alessandro Garofalo)

Det professionelle cykelhold Astana har besluttet at stille til start i Giro d'Italia i en decimeret udgave.

Når løbet bliver skudt i gang 5. maj, vil der kun være otte ryttere til start fra det kasakhiske mandskab, hvor alle de øvrige hold kommer med ni.

Beslutningen er truffet for at ære Michele Scarponi, der var udset til at være holdets kaptajn i Giro d'Italia, indtil han døde i et trafikuheld under træningen sidste lørdag.

- Det, der skete med Michele, er en tragedie, som ingen kunne have forudset. Det er et hårdt slag for hele holdet, siger Astanas general manager, Alexandre Vinokourov, i en pressemeddelelse.

- Michele skulle have været vores leder i Giroen, og derfor har vi besluttet ikke at udskifte ham med en anden rytter og i stedet lade hans startnummer være ubrugt.

- Jeg mener, at dette er den rigtige beslutning, og jeg er sikker på, at arrangørerne af Giro d'Italia vil acceptere og forstå den, lyder det fra Vinokourov.

Luis León Sanchez er nu det mest prominente navn på Astanas Giro d'Italia-hold, hvor man også finder danske Jesper Hansen.

Det store italienske etapeløb begynder på fredag med en 206 kilometer lang etape fra Alghero til Olbia på Sardinien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx