04/08-17 18:47

Liverpools Lallana er ude med skade i flere månederLiverpools Lallana er ude med skade i flere måneder

Adam Lallana pådrog sig en skade i låret under Liverpools Audi Cup-finale mod Atlético Madrid onsdag aften.

storybild

Liverpool. Liverpools engelske landsholdsspiller Adam Lallana kommer ikke til at spille fodbold de "næste par måneder". Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Lallana pådrog sig en skade i låret under Liverpools Audi Cup-finale mod Atlético Madrid onsdag aften, og det har nu vist sig, at skaden holder den 29-årige midtbanespiller ude i nogle måneder.

Det er til stor ærgrelse for Liverpools manager, Jürgen Klopp.

- Dette er bestemt ikke nogle nyheder, vi havde brug for.

- Desværre er skaden så stor, at den sandsynligvis vil holde Adam (Lallana, red.) ude de næste par måneder, ikke uger, så vi kan vist godt se bort fra ham i august og september, siger Jürgen Klopp.

- Han er en dreng med en verdensklasse professionel indstilling, og han er altid kommet stærkt tilbage fra skader, i den tid jeg har været her, så vi må se, hvad der sker.

Holder forudsigelserne stik, så vil Lallana gå glip af Liverpools to playoffkampe mod Hoffenheim om at komme i Champions League-gruppespillet.

Desuden ser han ikke ud til at blive klar til kampene mod Watford, Crystal Palace, Arsenal, Manchester City, Burnley og Leicester i Premier League.

Lallana spillede 31 kampe i den seneste sæson og lavede otte mål, hvilket var medvirkende til, at Liverpool endte i top-4.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx