Af Ritzau - 29/04-17 10:50

Dopingjægere ophæver sanktioner mod spansk laboratoriumDopingjægere ophæver sanktioner mod spansk laboratorium

Spaniens antidopingsystem lever nu op til de internationale standarder og kan igen behandle dopingprøver.

storybild

Wada-direktør Olivier Niggli giver Madrids laboratorium tilladelse til at analysere blod- og urinprøver. (Billede: Reuters/Denis Balibouse)

Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) har besluttet at ophæve sanktionerne mod Madrids antidopinglaboratorie.

Dermed kan der efter næsten 11 måneders pause igen gennemføres godkendte dopinganalyser i Spanien, oplyser Wada fra sit hovedkvarter i Montreal ifølge dpa.

Madrids laboratorium blev suspenderet i begyndelsen af juni sidste år, fordi Det Spanske Antidoping Agentur (AEPSAD) i Wadas øjne ikke levede op til de internationale standarder.

Siden da har en række sportsgrene i Spanien fået hjælp af internationale forbund, som har overtaget dopingkontrollen af de spanske udøvere.

Men det har haltet i spansk fodbold, ikke mindst fordi Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) afviste at overtage ansvaret for at udføre dopingkontroller.

Fifas ansvarsområde begrænser sig til landshold, mens Uefa kun tester hold, som deltager i Europa League og Champions League.

Tidligere på året beklagede Wada sig over, at der ikke var foretaget gyldige dopingprøver i spansk fodbold i næsten et år.

Nu er Madrids laboratorium altså tilbage i varmen, og dermed er hullet i dopingbekæmpelsen stoppet i denne omgang.

- Beslutningen giver laboratoriet tilladelse til at genoptage alle antidopingaktiviteter, inklusive analyser af urin- og blodprøver, med øjeblikkelig virkning, siger Wada-direktør Olivier Niggli.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx