10/09-13 17:16

Fem ændringer: Sådan stiller landsholdet opFem ændringer: Sådan stiller landsholdet op

Der er fem ændringer i Danmarks startopstilling mod Armenien i forhold til fredagens 2-1-sejr ude over Malta.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det er sjældent, at landstræner Morten Olsen skifter særlig meget ud mellem to landskampe med fire dages mellemrum.

Men til aftenens VM-kvalifikationskamp ude mod Armenien er der fem nye spillere i startopstillingen i forhold til fredagens knebne og usikre 2-1-sejr ude over Malta.

Ud er røget Lars Jacobsen, Simon Kjær, Leon Andreasen, Rasmus Falk og Nicklas Pedersen.

Ind er kommet Peter Ankersen, Andreas Bjelland, Niki Zimling, Michael Krohn-Dehli og Nicki Bille Nielsen.

En af udskiftningerne gav dog sig selv, da angriberen Nicklas Pedersen er skadet og røg ud af truppen i lørdags. Og Rosenborg-angriberen Nicki Bille Nielsen har hele tiden været tæt på spilletid.

Højrebacken Lars Jacobsen har døjet med en mindre skade, og derfor har Morten Olsen valgt at satse på den formstærke Esbjerg-back Peter Ankersen.

Midtbanespilleren Niki Zimling blev indkaldt til landsholdet i lørdags og går direkte ind i startopstillingen i stedet for Leon Andreasen, der ellers scorede et mål i sit comeback mod Malta.

Michael Krohn-Dehli lavede et godt indhop imod Malta, og Celta Vigo-spilleren starter på venstrefløjen, mens OB'eren Rasmus Falk må tage plads på bænken.

Endelig er Simon Kjær ganske enkelt vraget til startopstillingen, og det giver Twente-stopperen Andreas Bjelland chancen ved siden af anfører Daniel Agger i midterforsvaret.

Danmarks startopstilling ser ud som følger (4-2-3-1):

Stephan Andersen - Peter Ankersen, Andreas Bjelland, Daniel Agger, Nicolai Boilesen - William Kvist, Niki Zimling - Martin Braithwaite, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli - Nicki Bille Nielsen.

Kampen fløjtes i gang klokken 18 dansk tid.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Eftersøgt mand fundet i Nordsøen
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
Bilist på flugt maste 16-årig mellem...
bt.dk
Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx