20/03-18 19:59

AaB fyrer direktør i jagt på sponsorindtægterAaB fyrer direktør i jagt på sponsorindtægter

AaB A/S afskedigede pludseligt sin administrerende direktør tirsdag og leder efter en afløser.

storybild

Aalborg. AaB spillede sig i weekenden i top-6, da grundspillet sluttede i Alka Superligaen.

0-0 ude mod AGF betød en femteplads i slutspillet, men bag linjerne blev det hurtigt hverdag for klubbens administrerende direktør.

Tirsdag blev Stephan Schors pludselig afskediget i en fondsbørsmeddelelse, og formanden for AaB A/S, Finn V. Nielsen, erkender, at der er tale om en regulær fyring.

- Jo, det er en fyring.

- Stephan Schors har sin baggrund i økonomiverdenen, og han har været med til at genrejse AaB som en økonomisk troværdig virksomhed med overskud fire år i træk.

- Nu er vi et andet sted, og vi har brug for en direktør, der har sine kompetencer indenfor udvikling af kommercielle indtægter.

- Det betyder, at vi skal have en direktør, der kan øge AaB’s sponsorindtægter samt indtægter fra afvikling af kampe. Her mener vi ikke, at Stephan Schors er den rette mand, siger Finn V. Nielsen ifølge Nordjyske.

Bestyrelsesformanden afviser over for avisen, at der skulle være sket noget i de seneste dage, som har ført til fyringen.

- Nej, fyringen beror på en samlet vurdering. Vi søger nu professionel hjælp til at finde den helt rigtige direktør, og det, at stillingen er ledig, kan måske få nogle spændende kandidater på banen, siger Finn V. Nielsen.

Han fortæller, at fyringen har været undervejs i nogle uger, og den kom tilsyneladende bag på hovedpersonen selv.

Stephan Schors tweetede således tirsdag middag, at AaB var på vej med spændende tiltag, hvilket altså skete få timer før, han blev sparket ud.

AaB A/S meddeler, at sportschef Allan Gaarde overtager opgaverne, indtil der er fundet en permanent afløser som administrerende direktør.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Formodet seriemorder anholdt: USA i...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Skole forbød eleverne at fejre blå...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx