Af - 03/01-17 12:01; Opdateret: 03/01-17 14:06

Officielt: PSG henter tysk landsholdsspillerOfficielt: PSG henter tysk landsholdsspiller

Paris Saint-Germain har bekræftet købet af tysk landsholdsspiller.

storybild

Julian Draxler fejrer et mål sammen med Thomas Müller og Mesut Özil (Billede: kai Pfaffenbach)

Den 23-årige tyske landsholdsspiller Julian Draxler bytter Wolfsburg ud med Paris Saint-Germain, som han har underskrevet en kontrakt frem til 2021 med.

Det bekræfter den franske storklub på sin hjemmeside.

- Det er med stor glæde og forventning, at jeg slutter mig til Paris Saint-Germain. For første gang i min karriere kommer jeg til et nyt land og en ny liga, siger Draxler til Paris Saint-Germains hjemmeside og fortsætter:

- Jeg er meget stolt over at tage dette nye skridt i en klub, som er med til at sætte standarden i Europa, og som har hentet en masse dygtige spillere de senere år. Jeg vil gøre alt for at hjælpe PSG med at vinde nye trofæer og fortsætte med at vokse internationalt.

Handlen har været under opsejling længe, og Paris Saint-Germains direktør, Nasser Al-Khelaïfi er glad for endelig at have lukket aftalen med Draxler.

Jeg er glad for at byde Julian Draxler velkommen til Paris Saint-Germain-familien. Handlen for denne meget efterspurgte tyske landsholdsspiller bekræfter, hvor attraktiv vores klub er for de mest talentfulde spillere i verden. Han har alle kvaliteterne til at spille en kæmpe rolle i klubbens projekt og blive en yndling hos fansene, siger han.

Prisen for Draxler menes at være omkring 267 millioner kroner. Offensivspilleren kom til Wolfsburg fra Schalke 04 i 2015 og nåede otte mål i 45 kampe. Han står noteret for tre scoringer i 27 tyske landskampe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx