Af - 16/01-15 09:10

Mensah trak nitten: ‘100 procent en skuffelse’Mensah trak nitten: ‘100 procent en skuffelse’

Mads Mensah er skuffet over ikke at være med i den endelige danske trup. Men han havde set det komme, indrømmer han.

storybild

Alle vidste, det skulle ske: en af de 17 danske landsholdsspillere, der er taget til Qatar, skulle vælges fra til den endelige trup på 16 mand. Og det blev den unge venstreback Mads Mensah, der trak det korteste strå. Det afslørede landstræner Gudmundur Gudmundsson her til morgen.

Allerede torsdag havde landstræneren besluttet sig for det endelige hold, men han ville gerne lige vende den med spillerne, inden resten af omverden fik det at vide. Og islændingen understreger, at det har været en hård beslutning.

- Det er altid sådan, når man har en god trup med mange gode spillere, så er det en svær beslutning at tage. Og det er sådan, at alle beslutninger, man tager, de har fordele og ulemper. Men sådan er det, siger Gudmundsson til metroxpress.

Så vilde er de: Mød Qatars ‘professionelle’ fans
Så vilde er de: Mød Qatars ‘professionelle’ fans

Mads Mensah selv lægger ikke skjul på sin skuffelse. Men han understreger, at han på forhånd var afklaret med, at det kunne blive ham, der trak det korteste strå.

- Ja, det er selvfølgelig noget, jeg har tænkt over, at jeg var i den farezone. Så det er ikke sådan, at det kommer som et chok for mig, siger han til metroxpress og supplerer:

- Men det er 100 procent en skuffelse. Jeg tror ikke, der er nogen her, der ikke ville være skuffet. Men det betyder ikke, at man ikke stadig på klø på og holde sig i gang, hvis der skulle blive brug for en.

Den 23-årige Rhein-Neckar Löwen-back er da også helt klar til at skulle indtage en rolle på sidelinjen, hvorfra han sandsynligvis kun vil komme på holdet i tilfælde af en skade.

Første danske VM-offer: Må indlede som reserve
Første danske VM-offer: Må indlede som reserve

- Ja, helt bestemt. Gudmundur sagde inden, at vi tog 17 afsted. Og hvis der var nogen af os, der ikke kunne leve med eventuelt at være reserve, så skulle vi sige til. Og det har jeg ikke haft behov for at benytte mig af, slår han fast.

Danmark - altså uden Mads Mensah på holdkortet - spiller første kamp i aften klokken 19 dansk tid mod Argentina.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx