07/04-14 18:53

Contador vinder første etape i BaskerlandetContador vinder første etape i Baskerlandet

Tinkoff-Saxo-rytteren Alberto Contador vandt første etape af etapeløbet Baskerlandet Rundt.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Alberto Contador har fundet den form, han manglede i sidste sæson.

Den spanske cykelrytter vandt mandag første etape af Baskerlandet Rundt, da han kørte fra landsmanden Alejandro Valverde (Movistar) omtrent syv kilometer fra målstregen i Ordizia.

Den 153 kilometer lange etape var ganske kuperet som alle etaper er i det spanske cykelløb, og de to spaniere havde skilt sig ud fra en lille gruppe på den afsluttende stigning.

Riis' superstjerne vinder igen: Er 'El Pistolero' tilbage på toppen?
Riis' superstjerne vinder igen: Er 'El Pistolero' tilbage på toppen?

Mens Valverde trak Contador det meste af vejen over stigningen, og lignede manden med de bedste ben, rykkede Tinkoff-Saxo-rytteren en enkelt gang kort før toppen, og så var Valverde væk.

Contador havde 15 sekunders forspring på toppen, og det lykkedes kun Valverde at køre et par sekunder ind på de afsluttende fem kilometers nedkørsel. Polakken Michal Kwiatkowski (Quickstep) blev nummer tre med et tidstab på 34 sekunder.

Riis skriver med colombiansk klatrer
Riis skriver med colombiansk klatrer

Den danske mester Michael Mørkøv er med som hjælperytter for Alberto Contador. Danskeren kom i mål omkring tre minutter efter sin holdkaptajn.

Efter den problematiske 2013-sæson, hvor Contador kun vandt et enkelt cykelløb, har spanieren forbedret sig betragteligt. Han blev nummer to i Algarve Rundt og i Catalonien Rundt. Han vandt Tirreno-Adriatico med to etapesejre undervejs, og så vandt han altså i Baskerlandet.

Tinkov: Riis er den bedste sportsdirektør
Tinkov: Riis er den bedste sportsdirektør

Alberto Contador er også nummer et på årets verdensrangliste.

Tirsdag kører rytterne knapt 156 kilometer - igen i kuperet terræn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx