Af Ritzau - 26/03-17 19:55

Sene scoringer sender Armenien op på siden af DanmarkSene scoringer sender Armenien op på siden af Danmark

Armenien tog sin anden sejr i træk i Danmarks kvalifikationspulje, da Kasakhstan blev besejret 2-0.

storybild

Henrikh Mkhitaryan åbnede scoringen, da Armenien hjemme slog Kasakhstan. (arkiv) (Billede: Scanpix/Valery Hache)

Armenien startede sløjt i Danmarks VM-kvalifikationspulje, men noget tyder på, at armenierne er ved at vågne.

2-0-hjemmesejren over Kasakhstan søndag aften er holdets anden gevinst på stribe, og de seks point bringer Armenien op på siden af Danmark i puljen - i hvert fald indtil Danmark har mødt Rumænien senere søndag.

Trods jævnt overtag i spil og chancer måtte Armenien vente 73 minutter, inden det endelig lykkedes at komme i spidsen.

Manchester Uniteds Henrikh Mkhitaryan driblede skråt ind i feltet og sparkede præcist bolden over i den anden side af målet.

På det tidspunkt var Kasakhstan allerede reduceret til ti spillere, da Sergiy Maliy fik sit andet gule kort for en klodset tackling på Mkhitaryan.

1-0-målet tog modet fra gæsterne, og blot et par minutter senere var den gal igen.

Et indlæg fra højre fik lov at passere hen over hovedet på en forsvarer, og ved bageste stolpe kunne Aras Özbiliz flugte kuglen ind til kampens afgørelse.

Resultatet isolerer samtidig Kasakhstan i bunden. Kasakherne er noteret for to point efter de første fem kampe. Holdet møder Danmark i næste kamp 10. juni.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx