Af Per Colstrup Vinkel, New York. - 25/08-14 06:29

Wozniacki: - Jeg var ikke i fuld balanceWozniacki: - Jeg var ikke i fuld balance

Interview med metroxpress: En turbulent tid på og uden for banen har hærdet den danske tennisdarling så meget, at hun nu tror på et topresultat ved US Open.

storybild

(Billede: Paul Chiasson)

Hun oser af overskud, Caroline Wozniacki.

Midt i en træningsøvelse på Arthur Ashe Stadium i New York stopper hun op og gestikulerer ude til far Piotr, om de ikke skal finde et andet vinderslag at træne: 'Det her sidder da perfekt,' siger kropssproget.

- Når man kommer ind til US Open med en masse kampe i benene, så ved man lige præcis, hvor man står rent formmæssigt. Det svar jeg har fået har været positivt, den fysiske form er i top, hvilket smitter af på den mentale selvtillid efter jeg har nedkæmpet så mange modstandere, forklarer Caroline Wozniacki til metroxpress.

Caroline om bruddet: Jeg gav alt i det forhold
Caroline om bruddet: Jeg gav alt i det forhold

Sejr i Istanbul, kvartfinale i Montreal og semifinale i Cincinnati var højdepunkterne efter en sløj indledning på 2014.

Bruddet med Rory McIlroy var det der fik mest omtale, hvilket Caroline Wozniacki forklarer på sigt kan gavne hende.

- Man lærer hele tiden noget, jeg tror da helt klart jeg er en bedre spiller en dengang (finalen i US Open 2009 red.) og har ikke mindst fået mere erfaring. Man er blevet ældre, der er sket en masse i ens liv, også ting man ikke selv har haft indflydelse på. Kan du lære af de ting, positive som negative, så kan du komme styrket ud af det og stå stærkere, når ny modstand rammer dig, siger Caroline Wozniacki.

Italiener sætter stopper for Wozniackis optur
Italiener sætter stopper for Wozniackis optur

Hun forklarer, hvorfor hun igen har fundet formen i de seneste uger.

- Sejre giver selvtillid, som har betyder ekstra meget for mig efter et svært forår på og udenfor banen. Jeg føler ikke jeg på noget tidspunkt har været en dårlig spiller, men når du ikke er i fuld balance, så mangler du de procent der gør forskellen på det her niveau. De procenter føler jeg igen jeg har ramt her forud for US Open, siger Caroline Wozniacki.

Caroline Wozniacki møder mandag ved midnatstid slovakiske Magdalena Rybarikova i første runde ved US Open.

LÆS OGSÅ: Wozniacki: - Gladere og stærkere person nu

LÆS OGSÅ: Wozniacki er videre efter sløv start

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx